Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Nina Trige Andersen

Webredaktør, freelanceklubber

​​​​​​​Journalist og historiker, forfatter og foredragsholder

Nina Trige Andersen

Mette Trige Skovgaard

 

Kontakt: nta@freelancegruppen.dk & nina.trige.andersen@gmail.com 

Website: www.arbejderhistorier.net

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nina-trige-andersen-a695693/


Journalist og historiker, forfatter og foredragsholder. Har skrevet for dagblade, magasiner og fagblade som Information, Ny Tid, Fagbladet 3F, Laboranten, (det hedengangne) Udvikling/365, The Diplomat mfl., og gør det stadig indimellem, men arbejder for tiden mere med længerevarende projekter, hvor jeg gør brug af min historikerfaglighed. Fx bøger, forskningsrapporter, leksikonopslag og konsulentopgaver.

Har blandt andet udgivet bøgerne Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker. 100 års kamp om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer, Gads Forlag, 2023 og Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015, Ateneo de Manila University Press, 2019.

I 2022 etablerede jeg sammen med to kolleger – Lise Møller Schilder og Nicolai Zwinge – kooperativet stereoǀstereo, der producerer podcastfortællinger til sproglæring.

Derudover løser jeg redaktøropgaver for bl.a. Gads Forlag og Bureauet, og sidder i forskellige nordiske og internationale forskningsnetværk og forskningsråd inden for arbejder- og kvindehistorie.  

Cand.mag. i journalistik og historie (2010) fra Roskilde Universitet.

Sad i FreelanceGruppens bestyrelse fra 2014-2021 og igen fra 2023. I mit perspektiv ligger en fagforenings styrke i medlemmernes aktivitet og medindflydelse. Uanset hvor ’dygtige’ de politisk valgte og ansatte er, kan en fagforening aldrig blive slagkraftig, hvis den ikke understøtter konkret organisering, netværksdannelse og mobilisering nedefra.

Jeg er født i 1982 på Ydre Nørrebro i København, hvor jeg boede indtil 2018. Nu bor jeg i Vanløse og i Mexico By med min kone Mafer og vores to katte Gordita og Chismosa.

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk