Mette Trudsø: "Redaktørrollen giver pondus og ekspertstatus"
Mette Trudsø, veksler mellem opgaver som skrivende journalist og freelanceredaktør i sin virksomhed. Redaktørtitlen gør det lettere at sælge til nye kunder, oplever hun. Den giver også pondus over for virksomheder og organisationer, som betaler bedre end medierne.
Mette Trudsø
Har været redaktør på freelancebasis på VoresVilla siden januar 2016 og har tidligere været freelanceredaktør for publikationer, hjemmesidetekster og infofoldere for blandt andre FOA og SeniorCentret Sct. Joseph.
Af Anne Anthon Andersen
Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i et job som redaktør på freelancebasis?
Der er mange. Men hvis jeg skal vælge en enkeltstående, må det være, da jeg i april sammen med resten af holdet bag VoresVilla var til trykstart af magasinet i Tyskland. Følelsen af at være en del af et hold og så samtidig få lov til at opleve at stå på et stort trykkeri og se sit blad blive trykt i 1 million eksemplarer. Det var vildt. Det sociale og faglige fællesskab, man kan få ved at have redaktørjobs blandt sine opgaver, er et væsentligt plus. Og så er det en fordel at have en lidt mere fast kunde, man kender rigtigt godt, hvor man bliver en del af virksomheden og dens brand. Jeg nyder meget at arbejde hjemmefra og har ikke behov for at side i kontorfællesskab. Men det er rart en gang imellem at tage af sted ud af huset og sidde og arbejde hos sin kunde som redaktør.
Hvilke gode råd har du til, hvordan man skaffer redaktøropgaver?
Det er en god idé at skaffe sig erfaring med at redigere. Hvis du udelukkende har arbejdet som skrivende, kan det være svært at overbevise en kunde om, at du kan løfte opgaven. Men hvis du som skrivende journalist har et stofområde, du er særligt stærk på, er det oplagt at bruge det som indgang, søge redaktøropgaver inden for det område og slå på din erfaring her. Nogle redaktørstillinger bliver slået op, og så er det bare om at søge. Men det er en god idé at starte med at lede i dit netværk og blandt kunder. Hold øje med og spot dine kunders behov for udgivelser, du kan tilbyde dig som redaktør for. Er der et jubilæum på vej? hvem laver årsrapporten? Skal de have lavet en folder? Accepter at det de første par gange ender med at blive en lavere timepris, fordi du sandsynligvis skal bruge mere tid i starten. Aftal en fast pris og betragt det som en slags efteruddannelse. Undersøg forbundets kurser, som kan klæde dig på til opgaven.
Hvorfor er det en god idé at indlemme redaktørjobs i freelanceforretningen?
Der er mange gode grunde til at søge redaktøropgaver. De giver et større indkomstpotentiale, fordi det er opgaver af større omfang end at skrive en artikel – også selv om det bare er en infofolder. Når du sælger dig ind som redaktør, laver du et salg på en større ordre, og det er altid økonomisk fordelagtigt. Især hvis du også påtager dig rollen at koordinere og være tovholder. Du kan samtidig tillade dig at tage en højere timeløn, fordi det er en opgave, der kræver en anden grad af ekspertise. Og så skaber redaktørjobbet for en kunde en tættere tilknytning, hvor du får mulighed for at gøre dig til deres mand/kvinde for kommunikationen, så de sandsynligvis også vil bruge dig til andre opgaver. Du kender kunden – har en form for kollegaer. Du opbygger en viden om virksomheden/kunden, som du kan bruge i løsningen af fremtidige opgaver, og du skal ikke bruge så meget mental energi til at omstille dig mellem opgaverne.
Hvordan påvirker redaktørarbejdet dine andre opgaver?
For mig skaber det god synergi at veksle mellem selv at skrive og at være redaktør for andre. Når du vejleder og dissekerer andres artikler, kommer dine værktøjer helt frem og ligge øverst værktøjskassen, når du selv skal skrive. Det skaber værdi for hele din virksomhed.
Jeg oplever også, at redaktørrollen giver pondus og ekspertstatus, der i sig selv gør det lettere at sælge – særligt inden for dit eget stofområde til nye kunder. Ved at anbringe dig selv i redaktørrollen skiller du dig samtidig ud i feltet af freelancere. Der er mange, der kan skrive artikler – ikke helt så mange der kan påtage sig redaktørrollen. Redaktørtitlen giver pondus i forhold til at sælge til virksomheder og organisationer, som betaler bedre end medierne.
Hvad skal man overveje, før man kaster sig ud i redaktørjobs?
Du skal have overblik og temperament til at samarbejde og vide, at det er dit ansvar at få folk til at levere. Og så skal du have blik for fotos og layout. Hvis man har været fastansat som skrivende i mange år, men aldrig som fastansat har haft lyst til at tage det skridt, skal man nok lade være. Man skal kunne glæde sig over at se de små brikker falde på plads og have helikopterblik. Temperamentet er du nødt til at have – det kan du ikke gøre så meget ved. Erfaringen og fagligheden kan du udvikle.
Hvad kendetegner en dygtig redaktør?
Overblik, idérigdom, visuel tæft, respekt for kollegaer og evne for at vise dem sin anerkendelse, fagligt som socialt. Man skal synes, at det er sjovt at følge et større produkt helt til dørs – også at sidde og redigere alle tekster ned til mindste komma. Noget af det, der kendetegner en dygtig redaktør allermest, er evnen til at vinkle og at fastholde vinklen på den enkelte artikel eller på en publikation som fx en informationsfolder, så budskabet står klart. Der er en tendens til, at journalister og redaktører glemmer at vinkle tydeligt, så snart vi bevæger os uden for nyhedsjournalistikken. Og så er det, du får de dér fluffy og ligegyldige ‘noget om’-historier.