Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Marianne Bækbøl

Forperson, fagjournalist, karriererådgiver, kommunikatør

Marianne

Lisbeth Holten

 

Email: mb@freelancegruppen.dk

Telefon: +45 27505780 og jeg har fast træffetid hver mandag mellem kl. 9 og 12.

www.mariannebaekboel.dk

 

Min motivation for at gå ind i fagpolitik handler om retfærdighed. Siden jeg som 22-årig begyndte at køre taxa, hvor jeg nat efter nat hørte skæbnehistorier og blev konfronteret med samfundets skyggesider, har retfærdighed været et tema for mig. Og freelancere og selvstændige i mediebranchen bliver ikke behandlet retfærdigt. Hverken når det gælder honorarer, arbejdsvilkår eller social sikring.

Derfor er det vigtigste mål for mig som forperson i FreelanceGruppen at skabe et rum, hvor bestyrelsen gennem gensidig opbakning og konstruktive dialoger fremelsker engagement, virkelyst og kampånd. 

De elementer skal vi bruge til at organisere flere selvstændige og freelancere, så de kan blive en del af et fællesskab, der sammen kæmper for retfærdige løn- og arbejdsvilkår i vores branche. Vi skal gøre det gennem selvstændige initiativer i bestyrelsen, og vi skal gøre det i samarbejde med andre gode kræfter i DJ.

Kriterierne for at få udbetalt sociale ydelser, når uheldet er ude, er nemme at leve op til som lønmodtager, men komplicerede eller ligefrem umulige at indfri for freelancere og selvstændige. Disse krav skal vi selv og sammen med DJ fortsat kæmpe for at få lempet, så adgangen til fx sygedagpenge og barselsydelse gøres lige let for alle.

Jeg arbejder som selvstændig karriererådgiver, blandt andet som freelancer for konsulentfirmaet AS3. Mine kunder kommer fra forskellige brancher og en del af dem er freelancere og ansatte i medie- og kommunikationsbranchen. På baggrund af min rådgivningspraksis har jeg skrevet bogen ’Gi’ dig selv en god chef', der udkom på forlaget Muusmann i 2022, og som jeg holder workshops og webinarer om.

Desuden er jeg fast skribent på fagbladet STOF, der udgives af Center for rusmiddelforskning, Århus Universitet, ligesom jeg løbende redigerer bøger og udfører ad hoc kommunikationsopgaver for små selvstændige.

I 2011 blev jeg uddannet fagjournalist, og jeg har været selvstændig siden 2012. Oprindeligt blev jeg uddannet socialrådgiver. Oveni har jeg en diplomuddannelse i offentlig ledelse og en systemisk leder- og coachuddannelse. I 2013-2018 var jeg medlem af FreelanceGruppens bestyrelse første gang. Og fra 2023 har jeg igen valgt at engagere mig i det faglige arbejde i FreelanceGruppen.

I efteråret 2022 blev jeg uddannet mødefacilitator på Aros Business Academy.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk