”Man skal ikke kimse af værdien af at forære sin viden væk”

Af Anne Anthon Andersen

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du skulle specialisere dig i netop it-, digitale strategier og Twitter?

Da jeg startede på Journalisthøjskolen i 1993, var internettet stadig meget nyt og uden grafisk interface og billeder. Men jeg begyndte at bruge det for at forstå mulighederne. Jeg havde været aktiv og i bestyrelsen hos Dansk Cyklist Forbund og vidste en masse om trafikpolitik. Derfor lagde jeg ud med at publicere nogle korte cykelartikler. Siden kom jeg til at lave hjemmesider og mailinglister for både det danske og europæiske cyklistforbund.

Det var mest af alt som et fritidsprojekt, som jeg lærte utroligt meget af. Min fascination og interesse har naturligt fået mig til at opsøge viden på området. Da jeg var jourhavende på jyllandsposten.dk tilbage i 1998 kom vi på redaktionen en dag til at snakke om, at der ikke fandtes nogen mailingliste over webjournalister. Det fik mig til at stifte DONA – foreningen for webjournalister.  

Hvad gjorde du konkret for at oparbejde ekspertise inden for området?

Et af de afgørende skridt var nok stiftelsen af DONA, hvor jeg var formand de første fem år. Det gav et utroligt netværk, og dermed en masse viden og kontakter inden for det område, som var mit levebrød. Internettet eksploderede i udvikling på det her tidspunkt. Vi kunne ikke løse alle typer af opgaver – men i netværket kunne vi dele viden og opgaver. Man skal ikke kimse af værdien af at forære sin viden væk. Selv har jeg været drevet af foreningstankegangen – giv noget væk – forær det med glæde og omhu – så bliver folk glade, og så vil de have mere af dig. Det samme skete med Twitter. Jeg lavede blandt andet en liste med journalister, der var på Twitter. Filip Wallberg spurgte, om vi ikke skulle samle de lister, jeg havde lavet til et blivende website. Det blev til twitterjournalister.dk. Ved at stille vores overbliks-værktøj frit til rådighed, har vi også profileret os som nogen, der har indsigt og viden. 

Hvad har det givet dig at lave sitet?

Jeg tror, at det er helt afgørende, at vi lavede det site. I dag henvender folk sig selv for at spørge, om de må komme med på listerne. Politikere, journalister og medier, topfolk fra fagforeninger og store virksomheder, interesseorganisationer. De opsøger os, fordi vi med sitet hjælper ved at skabe et overblik over, hvor man finder de forskellige kilder. Og omvendt hvad er det for journalister, der er interessante for de forskellige organisationer og virksomheder.

Det er højst sandsynligt derfor, jeg bliver hyret til at holde nogle oplæg om det her område.

Vi er ikke bare inde i niche, men i nichernes niche. Der er andre, der ved mere om sociale medier end mig. Det har været en afgørende overvejelse. Man skal kende sit område.

Hvad har det betydet for din forretning, at du har taget/fået ekspertrollen?

Det er afgørende for den måde, jeg præsenterer mig selv på. Jeg er freelancejournalist, og jeg skriver meget om it og medier. Jeg oplever, at det gør, at kunderne tør ringe og spørge efter opgaver på det her område. Men man skal også turde lave nogle glidninger hen imod nye områder en gang imellem, så man udvikler sig. Folk ringer kun, hvis de tror, at du kan noget på et vist niveau. Derfor er man nødt til som freelancejournalist at have en form for speciale, som gør, at man er synlig.

Hvilke nye opgaver har det åbnet op for?

Jeg har selvfølgelig fået forespørgsler fra folk, der gerne vil have artikler, foredrag eller rådgivning om Twitter og journalistik. Hver især er opgaverne ikke store. Samlet set giver det mening.

Men den vigtigste værdi som Twitter giver mig er synlighed og dialog med andre. Det har ledt til mange flere opgaver gennem årene.