Gå til hovedindhold
Bliv medlem

"Journalistik er verdens bedste fag"

SUNE GUDMUNDSSON, journalist i kooperativet TANK, opsøger ikke kommunikationsopgaver, for journalistik er verdens bedste fag, mener han.

SUNE GUDMUNDSSON

Af Katrine Nadia Jørgensen 

Hvorfor har du fravalgt at lave kommunikation?

Jeg har faktisk lavet et par kommunikationsopgaver for nogle venner. Men jeg ville aldrig opsøge det selv, fordi journalistik er verdens bedste fag. Som journalist er jeg ikke bundet af en vinkel på forhånd. Mine emner og personer får lov til at udvikle sig, og vinklen og historien opstår langsomt gennem min research. Jeg er også nysgerrig og har et højtflyvende ideal om at ville bidrage til samfundsudviklingen.

Hvordan kan du leve af at lave journalistik?

Jeg skriver for mange fagblade og organisationer, og jeg er god til at versionere mit stof. Et projekt om klimaforandringer har jeg - sammen med mine to kollegaer - solgt til aviser og magasiner i fem forskellige lande. Hvis jeg skriver for et dansk fagblad, undersøger jeg altid, om der for eksempel er en nordisk pendant, som jeg kan versionere artiklen til. Jeg søger også jævnligt fondsmidler til rejser.

Hvordan undgår du habilitetsproblemer, når du versioner artikler?

Jeg spørger den danske kunde, om det er i orden, før jeg sælger artiklen videre. Jeg prøver også at undgå at skrive for to forskellige fagblade med modsatrettede interesser.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk