"Journalistfaget er håbløst bagud"
Vi har ingen faste retningslinier for, hvornår en journalist er inhabil. Journalistfaget burde overveje at få sit eget branchebegreb, siger forskningschef i Medieret.
Af Katrine Nadia Jørgensen
FreelanceGruppen har talt med Vibeke Borberg, forskningschef i Medieret hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Flere freelancere arbejder i krydsfeltet mellem journalistik og kommunikation. Hvilke ulemper har det?
Danmark er et lille land, og risikoen for at få habilitetsproblemer er derfor stor. Det smitter af på din troværdighed, og du kan miste kunder, hvis du skriver om et emne, som du samtidig har personlige eller økonomiske interesser i. Det gælder både for fastansatte journalister og freelancere, der arbejder i krydsfeltet mellem journalistik og kommunikation.
Hvilke juridiske konsekvenser har det?
Det har ingen juridiske konsekvenser. Det har kun etiske konsekvenser, fordi journalistfaget ikke har nogen faste retningslinier for, hvornår man som journalist er inhabil. Journalistfaget er håbløst bagud på det område. I burde overveje at få jeres eget branchebegreb med inspiration fra for eksempel det juridiske område. Her har vi forvaltningslovens paragraf 3, der blandt andet siger, at man ikke må have særlige personlige eller økonomiske interesser i en bestemt sag.
Hvad ville et habilitetsbegreb betyde i praksis?
For eksempel kunne man sige, at en journalist, der har gravet en historie frem, der fører til en retssag, ikke har habilitet til at dække retssagen, fordi han kan have en interesse i, at retssagen understreger konklusionen i hans egne artikler. En journalist kan også være inhabil til at dække en sag for et medie, hvis vedkommende har arbejdet med den samme sag i et andet regi - for eksempel som rådgiver på politisk niveau eller som pressemedarbejder i en virksomhed.
Hvad er dit bedste råd til freelancere, der vil forebygge habilitetsproblemer?
Dit journalistiske arbejde skal være transparent. Hvis du har en særlig indsigt i et område, fordi du er blevet betalt for at lave kommunikation for et firma, skal du fortælle det i dit journalistiske produkt. Jeg kalder det en varedeklaration, og du kan nævne det i en bisætning eller en faktaboks, som du kan kalde “Sådan gjorde jeg”.
Hvor meget skal man fortælle sine kunder, hvis man er i tvivl om sin habilitet?
Det er journalistens ansvar at flage med sine forskellige kasketter. Du bør være åben overfor din redaktør, så han kender til dine kommunikationskunder, og hvis du bruger tidligere samarbejdspartnere som kilder, bør du fortælle det. Vær altid transparent.