Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Jørgen Laurvig, genopstiller

Bedre overenskomster, organisering på de store arbejdspladser, bedre efteruddannelse, øget politisk opmærksomhed på prekarisering, specielt når det gælder dagpenge, sygedagpenge og pension. Det er de emner, der får mig til at genopstille til FreelanceGruppens bestyrelse.

Jørgen Laurvig

PER DAUGAARD

I den forgangne periode har jeg deltaget i delegationerne ved overenskomst-forhandlingerne i DR og TV2. I DR fik vi en højere procentuel stigning til freelancere end fastansatte.  Hos TV2 blev det en ren økonomisk løsning, men allerede til næste vinter skal der igen forhandles overenskomst, hvor jeg håber på at deltage for at få presset TV2 til at indgå en overenskomst for freelancere. Dette arbejde styrker jeg også ved at sidde i Journalistforbundets Overenskomst- og Arbejdsmarkedsudvalg.

Jeg deltager som repræsentant for freelancerne i Journalistgruppen i DR’s bestyrelse, og sidder sammen med alle andre tillidsfolk i DR ved deres fællesmøder.

I FreelanceGruppens bestyrelse har jeg især haft fokus på vores politiske diskussioner, vores forhold til Journalistforbundet – og på det lavpraktiske plan med at udvikle relevante kurser for medlemmerne. 

Alt dette arbejde vil jeg gerne fortsætte. Jeg tror på, at faglige forbedringer skabes med lange, seje træk i maskinrummene, hvor pragmatisme og fagpolitiske idealer ikke er modsætninger, men hinandens supplementer.

Jeg er 61 år, og beskæftiger mig både med videoproduktion, radio og skrevet journalistik. Jeg er kombinattør med eget firma, men har samtidig a- og b-indkomst. Med andre ord lever jeg med en bred vifte af de udfordringer, der rammer alle freelancere. Jeg har været freelancer 1986-93 og igen siden 2015. I mellemtiden var jeg ansat på DR-Nyheder (TV Avisen, Radioavisen, Horisont) med en afstikker til Guatemala for Ulandsorganisationen Ibis 1996-98.

Jeg har siddet i Freelancegruppens bestyrelse 1987-92 og igen siden 2017, og var tillidsmand i DR Nyheder og medlem af Journalistgruppens bestyrelse 2002-2009.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk