Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

"Jeg hader billeder af mig selv”

Freelancefotograf Martin Bubandt skaber et personligt univers på Instagram og Facebook med billeder af alt fra noget sæbevand, han sidder med fødderne i, når han får trukket en splint ud hjemme hos min mor til fotos af Morten Olsen, han har skudt for Ud&Se.

Af Anne Anthon Andersen

Hvad er din plan med sociale medier?

Min måde at bruge de sociale medier på er meget spontan. Det er en god kontrast til det, jeg laver professionelt fotografisk, som er meget mere metodisk gennemtænkt. Men jeg er selvfølgelig bundet af hensyn til mine kunder. Når jeg fx lige har skudt portrætter af landsholdstræner Morten Olsen til Ud&Se, kan jeg ikke bare smide en selfie op med Morten og jeg, mens jeg er på opgaven. Jeg kan heller ikke skrive, nu er jeg fem dage i Tyrkiet for at skyde Zlatan til Euroman. Det er jo totalt tys tys. Så på den måde er der nogle rammer, der et bestemmende for timingen for det, jeg lægger op.

Hvilke overvejelser gør du dig om, hvordan du bruger de sociale medier?

Jeg tænker over, hvornår jeg poster. Jeg rammer nok to tre posts om dagen. Nu fx med portrætterne af Morten Olsen – der aftaler jeg mine posts med art directoren ift, hvornår magasinet udkommer. Og der skal mine posts selvfølgelig gerne inspirere mine følgere til at se portrætterne i selve bladet. Her et par uger efter udgivelsen, hvor der er endnu et par uger, hvor magasinet ligger i togene, sørger jeg for at holde opmærksomheden ved lige ved at poste nogle billeder, der minder følgere om portrætterne i bladet.

Hvad virker?

Det er sgu svært at sige. Jeg er meget ADHD med alting. Det er ikke vildt gennemtænkt. Det kan være alt fra en opgave, jeg cykler med drengene, en blomst eller en eller anden bil. En sjov historie i både foto og tekst virker også godt.

Hvad virker ikke?

Jeg synes, at man har misforstået konceptet, hvis man kun mener, at man har succes på Instagram, når ens opslag får mere end 200 likes. Så ligger kicket jo kun i bekræftelsen og ikke i det at føle, at man har lavet noget godt. Kicket ligger for mig mere i selve det at skyde billedet, processen. Ikke i antallet af likes. Så er man et andet sted end der hvor man fotograferer. Det er ærgerligt, synes jeg. For mig er proces og metode vigtigere.

Du er god til at skabe en fortløbende fortælling om dig selv fx ved at inddrage dit forhold til din mor. Hvad har du gjort dig af overvejelser om det?

Egentlig er det bare tanker i mit eget hoved. At sidde hjemme ved mors køkkenbord og faktisk være kørt derop, fordi jeg ikke selv kan finde ud af at tage den der splint ud af foden. Det skaber et smil i mit eget hoved. Måske bliver det også til et smil hos nogle andre. Og hvor der er smil, er der også ofte en god fortælling.

Hvad betyder det for din forretning, at du er synlig på de sociale medier?

70 procent af det at være en god fotograf er at være god til at netværke. Det der med at gå til en masse receptioner er jeg ikke så god til. Men jeg tror da, at det måske virker bekræftende for de kunder, jeg har, og som følger mig, når de ser opgaver, jeg har lavet for andre på mine profiler. Før havde man en hjemmeside eller tog rundt med en portfolio – i dag har man en Instagramprofil. Men jeg tror ikke, at de kommer til mig, fordi de ser mig på Instagram - du kan pakke en lort ind i guldpapir, men det vil stadig være en lort. Det vigtigste er, at man gør sig umage, når man står bag kameraet.

Hvilke konkrete råd har du til andre freelancere, der vil i gang med at skabe opmærksomhed på de sociale medier?

På de sociale medier er det vigtigt at være sig selv og stole på, at den du er, er god nok. De skal have høje ambitioner, men lad være med at være for hårde ved sig selv. Lad være med at prøve at gøre det, andre gør, fordi de har succes.

De skal skabe et personligt univers. Det kan man gøre på mange måder. For mit eget vedkommende er det ikke ved hjælp af billeder af mig selv. Jeg hader billeder af mig selv. Der er så mange, der er flottere end mig. Det personlige kan i stedet være alt fra noget sæbevand, jeg sidder med fødderne i, når jeg får trukket en splint ud hjemme hos min mor til et gammelt billede af min far, som jeg savner, og som jeg poster på min fødselsdag, fordi han blev begravet på netop min fødselsdag, da jeg fyldte 16. Jeg prøver egentlig bare at være mig.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk