Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvad er crowdfunding?

Crowdfunding er en relativt ny form for fundraising, hvor alle interesserede kan hjælpe et projekt ved at donere små eller større beløb efter eget valg.

Af Hanne Fokdal Barnekow

Det er efter mange bække små-princippet. Det er formentlig den mest oprindelige form for finansiering af kultur og kunst, også fra før man opfandt billetter og brugerbetaling. I de senere år er metoden udviklet primært i USA med internettet, som den store spreder af information og den store samler af netværk og penge. Man får som regel ikke meget eller ingenting til gengæld for sit bidrag, måske bare en symbolsk gave.

Boomerang.dk Danmarks største crowdfunding platform

Booomerang.dk er Danmarks første og største reward baserede crowdfunding–platform, hvor iværksættere, kunstnere, foreninger og andre kreative iværksættere kan rejse penge til at realisere deres gode idéer og projekter gennem økonomisk støtte fra enkeltpersoner – i egne og nye netværk. En projektmager skaber sin egen side hos booomerang med en beskrivelse af sig selv og sit projekt. Projektet skal have et tydeligt formål som passer med booomerangs koncept, en dato for deadline og naturligvis et beløb. Ideen er så, at man aktiverer sit netværk og også netværkets netværk, og at man anvender internettet til at nå dem, så de får lyst til at tage pengene op af lommen. Selv små beløb er velkomne.

Udstillingsvindue for gode idéer

Booomerangs stifter, Michael Eis oversætter crowdfunding med netværksfinansiering, et supplement eller et alternativ til mere traditionel fundraising. Michael Eis startede booomerang i 2010, inspireret af Kickstarters i USA. Booomerang.dk som et udstillingsvindue for gode idéer og projekter inden for mange forskellige områder som musik, film, bøger, journalistik, sport mv. – og det udvikler sig stille og roligt. Læs de to historier her og gå selv ind på hjemmesiden booomerang.dk og orienter dig om såvel afsluttede som igangværende danske projekter.

 Kilde: booomerang.dk

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk