Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Freelancere erobrer redaktørstolene. Medieforsker: ”Der sker en massiv udlicitering”

Freelanceres muligheder for at hente redaktørjobs hjem til butikken er bedre end nogensinde, vurderer medieforsker fra DMJX. Ændrede vilkår i branchen og større faglig anerkendelse af freelancerne spiller ind. Men redaktørrollen stiller nye krav.

Lars Kabel medieforsker DJMX

Anders Hviid

Af Anne Anthon Andersen

Når året om lidt er omme, og tankerne om næste års opgaver banker på, er det måske ikke i første omgang redaktørjobs, der dukker op i brainstormen over nye drømmeopgaver. Men det burde det måske være.

For stadigt flere medier og virksomheder vælger at udlicitere større produktioner til freelanceredaktører. Sådan lyder vurderingen fra lektor og medieforsker Lars Kabel, som blandt andet forsker i udviklingen af medier og journalisters arbejdsvilkår. 

”Der sker en massiv udlicitering af opgaver, som tidligere lå inhouse hos medierne, men nu bliver lagt i freelanceres hænder – og det gælder også kerneindhold og redaktørroller for hele sektioner. Det er en klar tendens”, siger Lars Kabel.

Når redaktøropgaverne er blevet en del af de opgaver, medier og virksomheder vælger at betale andre for at løse, er det dels et led i mediernes forsøg på at nedbringe udgifterne i et presset mediemarked. Vigende annoncekroner og kravet til at skulle udkomme på flere platforme og i det hele taget producere mere indhold gør det ganske enkelt for dyrt for mediehusene selv at producere alt deres redaktionelle indhold på konkurrencedygtig vis. Og at holde alle redaktørrollerne i huset. Samtidig spiller den generelle udvikling af arbejdsmarkedet en rolle, mener Lars Kabel. Samarbejder på kryds og tværs med freelancere eller andre former for selvstændige bliver mere og mere almindelige. Og virksomhederne ser det som en mulighed for at omtænke produktionen.

En gave til freelancerne  
Udviklingen er på flere måder en gave for freelancerne, mener Lars Kabel. For de har både fået flere og mere spændende opgaver at byde ind på.

”For 20 år siden var det fuldstændig utænkeligt, at man ville udlicitere et tema eller et kernetillæg. Der var en helt anden aura omkring medierne, som yndede at sole sig i et glamourøst og lettere arrogant skær. Sådan er det slet ikke længere”, vurderer han.

Men det er ikke alene ydre vilkår, der har rykket freelancerne tættere på de mere ansvarstunge opgaver. Udviklingen er lige så meget et udtryk for branchen anerkendelse af freelancerne som professionel og kompetent arbejdskraft.

”Det er ikke længere sådan, at man opfatter de fastansatte som de dygtige og freelancerne som en slags andenrangs arbejdskraft. Tvært imod er det i den grad de seneste år lykkedes freelancerne at demonstrere deres værd”, forklarer Lars Kabel.

Udvikling stiller også nye krav
Men de nye muligheder for at kaste sig ud i jobbet som redaktør på freelancebasis stiller også krav til de selvstændige mediefolk. Fordi de samtidig afspejler markedets behov, som freelancerne er nødt til at matche, hvis man vil forrest i køen til de spændende opgaver, der følger med.

”De freelancere, som klarer sig bedst, og lykkes med at hente større redaktøropgaver hjem, har skabt sig en faglig integritet, som gør, at mediehusene tør betro dem de store opgaver”, siger Lars Kabel. Skal man overbevise en kunde om, at man kan løfte redaktøropgaven, er det afgørende at kunne vise, at man har specialiseret sig i en retning.

”Man bør simpelthen sørge for at udvikle sine kompetencer, så det er tydeligt, at man har specifik viden på et område”, siger Lars Kabel.     

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk