Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Freelanceklubber: Sådan gør du

En freelanceklub på et medie eller i et mediehus kan være med til at bane vejen for bedre arbejdsvilkår og betalingsbetingelser. Netværk og relationer er altafgørende på et presset mediemarked.

med i klubben freelancegruppen

HAGLUND MARTIN KURT

Af FreelanceGruppens bestyrelse

Hvad er en freelanceklub?
En freelanceklub er en sammenslutning af mennesker, der freelancer for samme medie(hus), hvad enten det er som stykbetalte, fastlancere, projektansatte eller vikarer. Hvad enten de er freelancere på fuld tid for én eller flere kunder, eller har deltids- eller fuldtidsjob et andet sted. Med andre ord:En freelanceklub er for alle, der ikke er fastansatte i pågældende medie(hus) og som kan se ideen i at etablere et fagligt og fagpolitisk fællesskab med andre freelancere.

Hvad er en lokal freelanceundersøgelse?
En lokal freelanceundersøgelse er en kortlægning af, hvor stor en del af et bestemt medieprodukt, der bliver produceret af freelancere, hvem disse freelancere er, hvad de får for det, og på hvilke vilkår. 

Ved at producere kollektive data kan I som freelancere synliggøre for jer selv, og hvor meget af produktet, I rent faktisk producerer. Og om det, I reelt får for det, er rimeligt. Dernæst kan data bruges til at synliggøre jeres betydning som freelancere over for ledelsen/forhandlingspartneren.

Har du spørgsmål vedrørende freelanceklubber på dit medie, eller har du brug for hjælp til at starte op, er du velkommen til at skrive til mediklubben@freelancegruppen.dk