Få hul på pensionsopsparingen

Af Ida Sønderby Rosgaard

En kompleks og individuel sag, der bliver stadig mere kompleks, jo mere man forsøger at få styr på den. Det er den oplevelse, mange af os sidder tilbage med, når vi indimellem stikker hånden ind i pensionens gab, samtidig med at vi forsøger at tage et kig i krystalkuglen.

Kompleksiteten skyldes ikke mindst, at vi skal tage højde for en række individuelle og ofte ukendte fremtidige scenarier for vores liv som f.eks.: Hvor længe lever jeg mon? Hvor mange penge har jeg brug for, når jeg går på pension? Er eller bliver jeg gift eller samlevende, og fortsætter jeg med at være det? Er eller bliver jeg syg, og hvor længe er jeg det? 

Stigende pensionsalder og pensionsreform i 2016

Derudover kan vi ikke regne med, at det pensionssystem, vi har i dag, er helt det samme, når vi selv går på pension. Som det seneste er folkepensionsalderen på vej til at blive hævet til 68 år fra 2030, og den forventes at blive sat yderligere op, i takt med at levealderen stiger.

Regeringsgrundlaget fra juni 2015 er desuden baseret på, at der allerede i foråret 2016 skal gennemføres endnu en pensionsreform, hvis hovedformål er at reducere antallet af personer, som ikke selv har sparet op til pension.

Reformen kommer med al sandsynlighed til at påvirke mange freelancere. Derfor bør du måske vente med at realisere store beslutninger om opsparing til din pension, til reformen er på plads, og i stedet bruge ventetiden på at gøre dig overvejelser om, hvordan du skal spare op.

Fastlæg pensionsalder og opsparingsbehov

I forbindelse med dine overvejelser anbefaler Kim Valentin, der er partner og direktør i Finanshuset i Fredensborg, at du lægger ud med at fastlægge to mål:

”Det første, du starter med, er selvfølgelig, hvornår du vil gå på pension, og her er et godt udgangspunkt folkepensionsalderen. Når du har gjort det, skal du ind og vurdere, hvor meget du egentlig har brug for at spare op. Og hvis du har et nogenlunde normalt forbrugsmønster og lever et ret gennemsnitligt liv, skal du nok have omkring 4 mio. kr. – måske lidt mere, afhængigt af hvor i landet du bor.” 

Beløbet kan også være mindre og afhænger især af dine faste omkostninger, din levestandard, og hvor gammel du bliver.

Husk at medregne folkepensionen

Det kan godt være, at du allerede er begyndt at spare op, selv om du ikke umiddelbart tror det, for pensionsopsparing er andet og langt mere end pensionsordninger hos pensionsselskaber og banker.

”De fleste er allerede med i en obligatorisk pensionsordning, der hedder folkepension, og her får du faktisk den første 1 mio. kr. forærende i et normalt udbetalingsforløb,” fastslår Kim Valentin.

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet udbetales til alle, uanset hvor meget du har sparet op, men kan blive nedsat, hvis du har arbejdsindtægter, efter at du er gået på pension.

Til gengæld modregnes stort set alle indtægter i pensionstillægget. Indtægterne omfatter ud over dine arbejdsindtægter f.eks. udbetalinger fra pensionsordninger (undtagen kapitalpension og aldersopsparing), ATP, renteindtægter og aktieindkomst, goodwill-indtægter, indtægter fra bøger (også bibliotekspenge). Derudover omfatter de også en eventuel ægtefælles/samlevers indtægter – herunder også dennes eventuelle kontanthjælp.

Ud over folkepensionen har du med de nuværende regler også mulighed for at modtage andre offentlige ydelser som f.eks. boligydelse, ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, afhængigt af din økonomiske situation.

Gå ikke i panik

På grund af modregningsproblematikken vedrørende pensionstillægget, og fordi freelancere ofte har en meget svingende indkomst, kan det være en fordel, at man ikke har en tvungen pensionsordning ligesom mange fastansatte, der indbetaler et fast beløb hver måned. Til gengæld for friheden skal man dog som freelancer forholde sig mere aktivt til, hvordan man så skal spare op.

Lad være med at gå i panik over, at du ikke har en pensionsordning, hvis du bare sørger for at spare op andre steder. Det eneste tilfælde, hvor du skal være opmærksom, er, hvis du har topskat.

Har du ikke topskat, og har du sparet op i din virksomhed, og har du en fast ejendom ved siden af, som også er penge værd, kan det i mange tilfælde være udmærket eller måske bedre, for når du går på pension, vil du faktisk få forhøjet folkepension, fordi du så også får pensionstillægget. Det betyder, at du som gift sikkert får omkring 1,5 mio. kr. i alt i folkepension i stedet for 1 mio.,” forklarer Kim Valentin.

Hold dig usikkerheder og risici for øje

Du kan også spare op ved at investere i aktier og obligationer eller købe et sommerhus eller andet eller ved at nedbringe gæld. Uanset hvad du gør, skal du dog altid holde dig for øje, hvilke usikkerheder og risici der er forbundet med de valg, du træffer.

F.eks. er friværdien i en bolig en mere flygtig størrelse, og du skal være opmærksom på, at din bank ikke nødvendigvis vil være villig til at låne dig penge i friværdien på det tidspunkt, du har brug for dem, og heller ikke i den størrelsesorden, du har brug for.

Desuden lyder et generelt råd, at du ikke skal lægge alle æg i samme kurv, men sprede dine investeringer for at minimere din risiko for tab.

Spar ikke for meget op

Kim Valentin fremhæver, at man også altid skal huske på, at man ”kun” skal nå sine mål – og det er ikke bare for at undgå at blive modregnet i folkepensionen:

”Når du har nået dine mål, er der sådan set ingen grund til at spare mere op, for det er altid sjovere at bruge pengene, mens man er frisk, end når man ikke er frisk.”

40 pct. af freelancerne i DJ sparer ikke op

En undersøgelse i 2011 viste, at 40 pct. af freelancerne i Dansk Journalistforbund ikke sparer op til pension. Alligevel har Dansk Journalistforbund bortset fra enkelte aftaler i TV-branchen generelt ikke medtaget pensionsaftaler i de freelanceaftaler, der er indgået, og der er heller ikke umiddelbart planer om at gøre det fremover.

"Sidst jeg har deltaget i drøftelser med freelancere om pligt til pensionsopsparing, har holdningen blandt freelancerne været, at man selv vil bestemme, hvor stor en del af indkomsten man vil anvende til pensionsopsparing," siger faglig konsulent i Dansk Journalistforbund Per Sørensen.

Aftaler gennem Mediernes Pension

Dansk Journalistforbund rådgiver ikke selv om pensionsopsparing, men har i stedet indgået samarbejdsaftaler med PFA og Danica gennem Mediernes Pension.

"På den måde får alle medlemmer – fastansatte som freelancere – gratis rådgivning samt rabat på omkostninger og gebyrer i de to selskaber," fastslår Per Sørensen.

Aftalerne omfatter ud over pensionsordninger en gruppeforsikring i PFA, hvor også freelancere kan tegne forsikringer vedrørende tab af erhvervsevne (fra 50 pct. nedsat erhvervsevne), kritisk sygdom og død, uden at man behøver at oprette en pensionsordning.

”Men sørg for, at du ikke tegner unødvendige forsikringsdækninger – f.eks. en dyr dødsdækning, hvis du er enlig uden børn. Start f.eks. med at kigge på de forskellige livssituationer på Mediernes Pensions hjemmeside,” råder Per Sørensen.

Få individuel rådgivning og flere tilbud

Per Sørensen anbefaler desuden, at du får tilbud og individuel rådgivning hos flere forskellige pensionsselskaber og din bank og sammenligner deres forslag. Hvis du har råd til at betale omkring 5.000 kr., kan det også være en god idé at anvende en uafhængig rådgiver, da pensionsselskaberne og bankerne selvfølgelig har en interesse i at sælge deres egne produkter.

Hvis du har spørgsmål til gruppeforsikringen hos PFA, kan du kontakte Per Sørensen eller DJ’s medlemsafdeling, Hvis du har brug for vejledning om efterløn, kan du henvende dig til AJKS.

Har du spørgsmål vedrørende folkepension eller andre offentlige ydelser, kan du også kontakte Udbetaling Danmark, Pension, eller din kommune.

Klik og bliv klogere på:

Din egen pension på pensionsinfo.dk

Folkepension på borger.dk

Pensionsbegreber på forsikringogpension.dk

Efterløn på ajks.dk

Aftalerne med PFA og Danica på mediernespension.dk