Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Webinar: Hvor der er video, er der vej

Hvordan kan du bruge video til at vække dine kunders interesse for din ide?

Stine Vester

Hvornår

28. januar 2025 09:00-10:00

Hvor

Online

Pris

Fra 0.00 kr.

Type

Webinar

Som freelancer lever du af at sælge dine ideer, men du er ikke den eneste og derfor er det godt givet ud at bruge effektive virkemidler. 

På dette webinar får du viden og værktøjer til at bruge video strategisk til at nå fra en ide på dit skrivebord til et møde hos kunden. 

Video vækker følelser, skaber nærvær og kalder på at blive set. Video eksemplificerer, tydeliggøre og understøtter ideer og tanker, og så udtrykker det et engagement. Alt det, du har brug for at vise dine kunder, når du pitcher en ide.

På dette webinar får du indsigt i, hvilke elementer, der inviterer til at blive fortalt i levende billeder. Jeg gennemgår i den forbindelse simple greb og teknikker, du kan tage med videre og bruge som skabelon for en video i dit næste pitch. 

OBS! Du er velkommen til, en uges tid inden kurset, at sende mig et eksempel på et pitch, du har lavet eller er i gang med. På baggrund af nogle af de indkomne cases, vil jeg se på mulighederne for brug af video i de konkrete eksempler. 

Send dit eksempel på pitch til henriette@takeawaytv.dk

Webinaet er for dig, der ikke nødvendigvis arbejder med video til daglig, men alligevel har lyst til og mod på at høre om og måske prøve noget nyt, når du skal ud over rampen med dit salg. 

Henriette Skov Andersen arbejder som selvstændig video- og podcastjournalist og har sendt mere end 200 pitches afsted siden 2011. Hun har en fortid på ekstrabladet.tv og siden da brugt video som virkemiddel til at vække potentielle kunders interesse for sine ideer og projekter.