Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Turen går ud af huset  – træningskursus i at skildre mennesker og miljøer i Corona-tiden

Kurset i reportage bliver et friskt kursus: Med friske oplevelser lige uden for døren og en genopfriskning af alt, hvad I før har lært om at opleve lidt mere og beskrive det, så andre oplever gennem dig.

foto

Elissa Ørnstrup

Hvornår

04. januar 2021 10:00
05. januar 2021 16:00

Hvor

Journalistforbundet Århus (lokalet Floden), Åboulevarden 31, 2. sal, Århus C. Vis på kort

Uanset om du laver nyhedsbreve til lokale kunder eller er rejsende reporter, så har du brug for at skrive levende. 

Reportage er journalistikkens brændstof. Ikke et fossilt brændstof, men en vedvarende kilde til oplevelser, liv og minder, for dig og dine læsere. 

Kurset i reportage bliver et friskt kursus: Med friske oplevelser lige uden for døren og en genopfriskning af alt, hvad I før har lært om at opleve lidt mere og beskrive det, så andre oplever gennem dig. 

Og det er lige præcis det, du lærer på kurset.  

Vi behøver ikke at rejse langt for at opleve. Turen går ud af huset, til steder, du ikke anede eksisterede, og steder, du oplever med nye øjne – hvad enten du deltager i kurset i Sydhavn i København eller ved Fiskergade i Aarhus. 

 Reportage er fransk og betyder ”at bære tilbage”. Du lærer metoder til at bære virkeligheden tilbage til læserne: 

∙         struktureret opmærksomhed, så du kan finde flere talende detaljer og opdage flere pointer. 

∙         formidlingsgreb til at gengive, hvad du oplever.    

Kurset er en 2-dages workshop, begge dage fra 10-16 – med en frivillig øvelse ind i mellem for alle, der har tid og orker at opleve lidt efter fyraften. 

Om Lars Møller: 

Lars er freelancejournalist, der har undervist i portrætter, reportage og fortællende journalistik i Danmark og rundt om i verden. Han er selv en rejsende reporter, der er blevet til en rejsende eventmager, der træner andre i at bruge begge hjernehalvdele, både når vi oplever og tilrettelægger oplevelser for andre. Vil du vide mere. Se: www.larsmoller.dk

Praktisk info: Karens Minde Kulturhus ligger i grønne omgivelser i Sydhavn cirka 10 minutters gang fra Sjælør station. NB: På grund af corona sidder vi med god afstand i et stort lokale, der er egnet til det dobbelte antal deltagere. 

Frist for afbud: 31.12.2020