Træn din nysgerrighed og se nye muligheder!
Hvordan kan du bruge din nysgerrighed til at styrke din kreativitet og din evne til at udvikle nye ideer til, hvordan du kan tjene penge?
Hvornår
11. september 2024 13:00-16:00
Hvor
DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Kursus
Når man har nogle år på bagen som freelancer, er det nemt at blive fanget i sit faste spor: Der skal tjenes kroner og ører, og det går ikke at spilde energien på urealistiske projekter.
Men du risikerer at ende i en blindgyde, hvis du glemmer at pleje din nysgerrighed og udvikle nye kreative ideer til, hvordan du kan tjene penge.
På dette kursus sætter vi derfor fokus på, hvordan du kan vække din egen nysgerrighed og bruge den til at tænke i nye baner i din freelancebutik. Gennem en række øvelser lærer du, hvordan du kommer ud af din comfortzone og får nye ideer og ser nye muligheder – og du lærer også teknikker til at tackle de typiske forhindringer og forbehold, du måske stiller op for dig selv, når de gode ideer pibler frem.
Julie Ralund er selvstændig tv-producent, podcastvært, forfatter, erfaren rådgiver i personlig udvikling og uddannet coach hos Sofia Manning.
Medstifter af DR3, har produceret og udviklet programmer som Alene i vildmarken, Tykke Ida, Slædepatruljen og senest Hvordan bliver jeg gravid? samt udgivet bøgerne Slug kamelen – der kommer flere og Håndbogen – fortællinger om, hvordan kvinder onanerer.
Du skal være medlem af FreelanceGruppen i DJ for at deltage. Deltagelse er gratis, dog reserveres kr. 300 til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen som er den 4. september, kl. 13.00.