Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Sommermingle med Sangria

Mediehuset Rubrik inviterer sammen med FreelanceGruppen alle freelancere i DJ på sangria, snacks, mingling og fagsnak for en halvtredser tirsdag den 18. juni kl. 16.30-18.30 på en spændende lokalitet.

Iben Danielsen

Hvornår

18. juni 2024 16:30-18:30

Hvor

Tolbodgade 40, 1253 Kbh. K

Pris

Fra 0.00 kr.

Type

Arrangement

Vi har nemlig skaffet os adgang til Den Kongelige Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, København. 

Kom og skål sommeren ind med nye og gamle freelancekolleger i det smukke gamle pakhus, der ligger direkte ud til Københavns Havn. 

Hvor skibene i gamle dage lagde til og lossede deres mange varer fra det store udland, opbevarer staten nu en imponerende samling af afstøbninger af heste, jomfruer, konger og andre af de klassiske billedhuggeres hovedværker. 

Samlingen er normalt lukket for publikum, men holder særlig åbent for os og museumsleder Henrik Holm fortæller spændende historier om samlingen og pakhuset. 

Vi håber, du har lyst til at deltage. 

Mange sommerhilsner

Ingrid Petersen, Iben Danielsen, Karina Bjerregaard og FreelanceGruppens bestyrelse