Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Skriv debatindlæg og kronikker, der bliver trykt

Hvad skal der helt præcist til for at ramme landets mest attraktive spalter med sine egne eller en kundes holdninger? Det giver dette kursus svarene på – og klæder dig på til at mestre disciplinen.

Kevin Welk

Hvornår

09. februar 2023 10:00-13:00

Hvor

DJ, Lokale Store Strand, Gammel Strand 46, 1202 K

Pris

Gratis

Type

Kursus

Hvordan strikker jeg som medierådgiver eller pressemedarbejder et debatindlæg eller kronik sammen, så teksten med al sandsynlighed passerer nåleøjerne på landets debatredaktioner?

Alle NGO’er, virksomheder og politiske organisationer ved, at adgangen til de mest eftertragtede spalter i landsdækkende dagblade kan gøre en verden til forskel, når man vil ud med et politisk budskab, der vækker genklang i befolkningen og på Christiansborg.

Men hvad skal der helt præcist til for at skrive et debatindlæg, der bliver trykt? Det giver dette kursus svarene på – og klæder dig på til at mestre disciplinen, så du i fremtiden vil kunne gøre en stor forskel for dine kunder.

På denne formiddag får du en konkret indføring i debatindlægget som genre. Her vil vi desuden fokusere på at generere konkrete ideer til indlæg, som du kan tage med dig hjem i dit videre arbejde som freelancer. 

På kurset vil du:

  • Få en konkret guide til, hvordan du strukturerer et godt debatindlæg
  • Blive skarp på til at finde og udnytte aktualitetskroge i dine indlæg
  • Blive knivskarp på at indkredse dine hovedbudskaber – og blive i stand til at vinkle dem, så de får størst mulig gennemslagskraft i debatlandskabet
  • Blive bevidst om, hvordan du kan bruge de forskellige debatgenrer og formater optimalt alt efter dit hovedbudskab
  • Få indblik i arbejdsgangene på landets debatredaktioner, så du har mulighed for at agere strategisk, når du sender indlæg ind eller kontakter en redaktør
  • Igennem øvelser få mulighed for at ideudvikle og konkretisere ideer til aktuelle debatindlæg


Om underviseren

Milla Mølgaard, selvstændig medierådgiver, tidl. debatredaktør på Politiken.

Efter fire år som debatredaktør på Politiken ved Milla Mølgaard om nogen, hvad der skal til for at ramme avisspalterne med et politisk, analytisk eller personligt budskab. Hun har læst, prioriteret og redigeret indlæg i tusindvis, og kan hjælpe alle slags debatindlæg og kronikker frem – fra den spæde, uafklarede ide til det færdige produkt. Milla Mølgaard er i dag selvstændig og tilbyder både personlig sparring, masterclasses og kurser for hele virksomheder, organisationer og foreninger.

Tilmeldings- og annulleringsfrist 7. 2. kl 10

Kurset er for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ.