Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

SEO: Søg, og du skal findes

– En introduktion til søgeordsanalysen og Rank Tracking.

Vanessa Joy Hobbs

Hvornår

11. november 2021 17:00-20:00

Hvor

DJ, Gl. Strand 50, 1202 K

Pris

Fra 75.00 kr.

Type

Arrangement

Hvordan finder dine respektive kunder frem til dig, hvis de går på Google og søger efter det, de har behov for, der? Dukker du op på side et på ”de rigtige søgetermer”, eller ligger du godt gemt for alle og enhver på en plads 500 i søgeresultaterne?

På fyraftens-workshoppen ”SEO: Søg, og du skal findes” vender vi det gamle ordsprog lidt på hovedet og bevæger os ind på Googles enemærker for at søge din hjemmeside frem og se, hvor den helt præcis placerer sig på de søgeord og søgetermer, du ønsker at blive fundet på.

Og så skal du søge. Efter søgeord. Og søgefraser. Og spørgsmål. For forudsætningen for, at du kan findes af dem, du skal lave forretning på, er, at du ved, hvad de søger efter, hvilke ord de bruger, og hvilke spørgsmål de søger svar på, samt – ikke mindst – hvem du er i konkurrence med på de søgeord, der er allermest potentiale i for dig.

Workshoppen giver dig et lille indblik i, hvilke faktorer, der gør sig gældende, når man laver en søgeordsanalyse – og hvorfor søgeordsanalysen er en absolut nødvendighed; en af grundstenene, når man laver On Site SEO. Den faciliteres af Helle-Monika Hobbs, AKA SEOBITCH, og du vil undervejs arbejde sammen med nogle af de andre deltagere, mens I bliver introduceret til nogle effektive og gratis online tools, som du efterfølgende kan bruge til at optimere – og holde opsyn med virkningen af – din SEO-indsats.