Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

SEO: King & Queen

Content is King – og linkbuilding er dronningen bag kongeindholdet!

Vanessa Joy Hobbs

Hvornår

02. november 2021 09:00-12:00

Hvor

DJ, Gl. Strand 50, 1202 K

Pris

Fra 75.00 kr.

Type

Arrangement

Hvad er ”godt indhold” anno 2021, når du vil skrive tekst, der får et website til tops i søgeresultaterne på Google? Og hvad gør du, når sitet er fyldt med godt indhold og teknisk kører som smurt – men stadig ikke placerer sig blandt topresultaterne?
Få svarene, når SEOBITCH’en & LINKMAGIKEREN serverer oplæg om SEO til morgenkaffen.

I årene 2015 og 2016 arbejdede Helle-Monika Hobbs, AKA SEOBITCH, og Nico Rezvani, AKA Linkmagikeren, sammen på SEO-teamet hos et af Danmarks mest velrenommerede online marketingbureauer. Siden er de begge gået selvstændige (og Helle-Monika er bl.a. en afholdt leverandør af SEO-kurser hos FreelanceGruppen), men til dagens morgenmøde forener de deres
kompetencer i form af to separate oplæg, som sammenlagt kommer hele vejen rundt om online marketing-disciplinen, SEO.

Helle-Monikas oplæg har særligt fokus på, hvad der skal til, for at dine tekster klarer sig godt i kampen om de attraktive pladser på side et i søgemaskinerne, mens Nicos oplæg koncentrerer sig om, hvad der så herefter skal til udefra i form af gode links – og ikke mindst, hvordan du skaffer dem.

De to oplæg serveres med gnist og gejst og giver dig et rigtig godt afsæt til at komme i gang med søgemaskineoptimering af dit eget (eller dine kunders) website(s).