Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Sælg din viden som succesfuld konsulent

Markedet for selvstændige konsulenter har aldrig været bedre. I lyset af blandt andet Covid-19 er det et faktum, at flere og flere virksomheder ønsker at have en fleksibel arbejdsstyrke og derfor hyrer konsulenter frem for at ansætte nye medarbejdere. 

Anne Rohde sidder i lænestol

Foto: Hanne Paludan Kristensen Anne Rohde er businesscoach og har drevet egen forretning i 14 år.

Hvornår

05. oktober 2020 13:00-16:30

Hvor

Karensminde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer

Type

Halvdagskursus

Mange freelancere føler sig fanget i dilemmaet om, at de gerne vil have flere kunder, men ikke bryder sig om at sælge. Den gode nyhed er, at det kan læres, så det hverken føles ubehageligt, påtrængende eller kunstigt, så du får mange flere gode kundekontakter, end du troede var muligt. Det hele handler om, hvordan du griber det an, hvor systematisk du er, og hvordan du bruger den rigtige spørgeteknik og dig selv som person. 

 

Denne workshop giver dig værktøjerne til at blive skarp på:

  • Hvad er din ydelse og hvad er det egentligt du sælger? 
  • Hvem er dine drømmekunder og hvordan får du kontakt med dem? 
  • Hvad er det for en værdi og reelt udbytte du kan tilføre dine kunder? 
  • Hvordan kan du få etableret din egen konsulentvirksomhed, hvor du både er ”one-man band” og hvor du kan indgå i samarbejde med andre konsulenter på større opgaver?

 

På dette kursus stifter du bekendtskab med, hvad du skal gøre for at skabe kontakt til virksomheder på en naturlig og virkningsfuld måde. Du får konkrete eksempler og værktøjer fra det virkelige liv af forretningsudvikler og møder businesscoach Anne Rohde, der gennem de seneste 14 år har drevet egen virksomhed og ved, hvordan der skabes en god og økonomisk bæredygtig konsulentvirksomhed.

Sted

Kurset afholdes på Karensminde Kulturhus, der ligger i grønne omgivelser i Sydhavnen og med Sjælør som nærmeste station. Der serveres kaffe, te, kage og frugt under kurset.

Husk mundbindet

Når vi holder kurser, vil der være krav om mundbind, når du bevæger dig rundt på kursusområderne. Det kan også være, at du bliver bedt om at beholde det på under kurset. Det vil fremgå ved kursustilmeldingen. Er du i tvivl, kan du altid skrive til os på kursus@freelancegruppen.dk

 

Sidste dato for tilmelding: 3. oktober 2020

Sidste dato for afmelding: 3. oktober 2020