Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan skaber du interaktive fortællinger

Interaktive fortællinger er en efterspurgt vare. Både medier, skoler og virksomheder ønsker interaktive fortællinger, der styrker engagementet fra læserne. Kurset gør dig klogere på, hvordan du opbygger simple interaktive fortællinger vha værktøjet Klynt.

Billede af Thomas Aue Sobol

Lasse Telling

Hvornår

26. april 2019 09:00-16:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 50, 1202 Kbh. K. Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen

Journalistens rolle er i forandring. Medier og skoler efterspørger digitale fortællinger, der inddrager og engagerer publikum. Journalist Thomas Aue Sobol og kreativ direktør i spilfirmaet PortaPlay, Hans von Knut, fortæller om deres nyskabende samarbejde, som har resulteret i prisvindende interaktive dokumentarer som Deadline Athen og Deadline Syrien. På kurset får du indblik i idéen og filosofien bag at skabe dokumentariske og interaktive fortællinger. Du lærer, hvordan man kan kombinere journalistiske idealer og formater med mekanismer fra spilverdenen. Alt sammen for at engagere og aktivere publikum. Du får også en introduktion til det interaktive værktøj Klynt, og du prøver at bygge din egen simple interaktive fortælling med fotos, video og tekst.  

 

Kurset vil bl.a. give indsigt i:

 

  • Interaktivitet – hvorfor er det godt for journalistikken?
  • Spil og journalistik – hvordan man udnytter de bedste fra to verdener.
  • Rollespillet – om at give publikum en følelse af selv at være til stede.
  • Eksempler på konkrete produktioner – gode og dårlige erfaringer.
  • Etiske overvejelser om at blande journalistik og spil
  • Introduktion til det interaktive værktøj Klynt
  • Lav din egen simple interaktive fortælling
  • Virtual Reality (VR) - hvordan ser fremtiden ud?
  • Der er penge i det! Hvordan man finansierer det hele.

 

Om underviserne:

Thomas Aue Sobol er journalist og interaktiv dokumentarist. Han har lavet en række interaktive dokumentarer til undervisning i grundskolen, fx Deadline Athen, Deadline Syrien og Rejsen til Slaveøerne. Thomas har tidligere arbejdet på Morgenavisen Jyllandsposten og modtaget Kristian Dahls Mindelegat og Timbuktu Fondens Pris.

Han driver nu produktionsselskabet Planet2030.com og fortællefællesskabet ’Sibirien’.

Hans von Knut er kreativ direktør i spilfirmaet PortaPlay. Cand. mag. i medievidenskab (KU) samt kandidat i spildesign og produktion på DADIU (Dansk Akademi for Digital Interaktiv Underholdning). Har arbejdet med læringsspil og formidling, som designer og instruktør igennem 12 år på PortaPlay, DR, Zentropa Games, m.fl. Mere end 40 professionelle IT produktioner bag sig i rollen som instruktør, indholdsredaktør og projektleder.

Frist for afbud: 24. april 2019

Frist for tilmelding: 19. april 2019
 

Selvportræt af Hans Knut

Selvportræt af Hans Knut