Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan får du penge til dit projekt

Har du prøvet at droppe et stærkt journalistisk projekt, fordi du ikke kunne finansiere det? Så er du ikke alene. Men det kan lade sig gøre at skaffe midler hos fonde. Thomas Aue Sobol vil guide dig i, hvad den gode ansøgning skal kunne.

Privatfoto

Hvornår

20. februar 2023 10:00-16:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, 1202 København K

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Kursus

Støtte fra fonde kan gøre det muligt at realisere journalistiske projekter, som medier, forlag og andre udgivere ikke vil betale (nok) for. 

Men hvad er afgørende for at få succes og komme igennem med sin ansøgning?

På dette seminar får du en forståelse for, hvordan man skaber en god ansøgning, og hvordan man tager seriøs stilling til spørgsmål om formål, samarbejder, målgrupper, formidling mm. 

Forudsætninger:

Deltagerne skal have en idé til et projekt med, som de skal arbejde med i løbet af dagen og pitche i et ansøgningsskema. 

Kurset vil bl.a. give indsigt i:

  • Fonde og legater – hvilke er oplagte for mediefolk?
  • Journalistens roller – hvilke typer projekter kan vi skabe?
  • Den gode ansøgning – hvordan tænker man i formål, samarbejder, målgruppe, formidling mm. 
  • Den mislykkede ansøgning – eksempler på hvad man ikke skal gøre
  • Hvordan du arbejder videre med din egen idé
  • Budget & medfinansiering. Tips og muligheder. 

Om underviseren:

Thomas Aue Sobol er journalist og dokumentarist. Han har fået støtte fra en række fonde til at skabe interaktive dokumentarer som Deadline Athen, Deadline Syrien, Project Iceworm, Jagten på Danmark, Battle for Water m.fl. Thomas har tidligere arbejdet på Morgenavisen Jyllands-Posten og modtaget Kristian Dahls Mindelegat og Timbuktu Fondens Pris. Flere af hans projekter har desuden modtaget multimediepriser ved Årets Pressefoto. Thomas driver nu produktionsselskabet Planet2030.com og fortællefællesskabet ’Sibirien’. Han sidder desuden i bevillingsudvalget for OpEn - Udenrigsministeriets nye pulje til oplysning og engagement i global udvikling.

Tilmeldingsfrist: 13-02-2023 10:00