ONLINE: Skyd, klip, del - kom godt i gang med mobilvideo
Vil du gerne bruge video til at fortælle folk, hvad DU mener? Give ordet videre til de ypperste eksperter og erfaringspersoner? Dokumentere hverdagens levede liv? Eller noget helt fjerde?
Hvornår
18. maj 2020 13:00
20. maj 2020 14:00
Hvor
ONLINE – deltagelseslink og adgangskode sendes direkte til den enkelte deltager
Pris
Gratis for medlemmer
Type
Online
Forløber over tre dage. Se tider længere nede.
Med god inspiration, viden og øvelser kan du nemt begynde at optage, redigere og eksportere video – altsammen ved hjælp af den mobil, du alligevel har med dig overalt.
Dette online-kursus er særligt henvendt til journalister, der gerne vil i gang med at fortælle historier med levende billeder. Vi starter med helt enkle og korte formater, der egner sig til brug online - ikke mindst på mobilen, der for mange dansker er den primære nyhedskilde!
18. maj - kl. 13-16
- Hvad kan du bruge video til? Forskellige formater til forskellige formål.
- Trends og tendenser lige nu? Hvad er det “folk vil have”?
- Hvordan planlægger du bedst dit projekt fra ide til deling (shoot-to-edit)?
- Hvilke apps og gadgets er need-to-have og nice-to-have?
- Hvordan får du dine optagelser til at lykkes praktisk og æstetisk (settings, lyd, lys, vinkler, komposition)?
- Øvelse, sæt i gang!
19. maj - hele dagen
Øvelse: Optagelser på egen hånd
20. maj
Kl. 9-12
- Hvilke apps er bedst til at redigere video med mobilen
- Redigering 101: Importer, arranger, trim
- Få styr på lyden - volumen, voiceover, musik
- Skriv det ned: sæt tekst på din video
Kl.13-14
- Hvordan eksporterer du din video?
- Hvilke formater passer bedst til de forskellige platforme?
- Hvordan deler du din video - og måler dens performance?
- Og hvad er næste skridt?
-
Det forudsættes, at du selv medbringer din egen, nyere smartphone – og gerne en mikrofon samt stativ om muligt (mere information følger inden kursusstart).
Du vil på forhånd skulle downloade og installere en række nødvendige apps.
Underviser er Kalika Bro Jørgensen.