ONLINE: Hvor skal kommaet stå?
Kommer du af og til i tvivl om, hvor kommaerne skal stå - eller om der overhovedet skal sættes komma? Kurset giver dig en kort opsamling på de gældende regler.
Thomas Thorendahl
Hvornår
16. september 2020 14:00-16:30
Hvor
ONLINE KURSUS / WEBINAR
Pris
Gratis for medlemmer
I dag findes der kun ét sæt regler for kommatering, men med flere valgmuligheder, først og fremmest muligheden for at fravælge startkomma.
Hvad start- og slutkomma er, og hvordan det sættes korrekt, vil Jo Hermann gennemgå på dette onlinekursus, som også giver dig nogle enkle, men nyttige værktøjer til sætningsanalyse. Samtidig får du overblik over, hvad det betyder for tekstens stil, om der er sat startkomma eller ikke.
Vi kommer også ind på opremsningskomma, komma ved selvstændige sætningsdele og komma sammen med anførselstegn. Hvad der ellers bliver taget op, vil afhænge af deltagernes ønsker.
Underviseren
Jo Hermann er freelance forlagsredaktør og ekstern lektor i kommunikation ved Syddansk Universitet. Hun har skrevet flere grammatikker og bruger selv startkomma i fagtekster, men ikke når hun skriver skønlitteratur.
Læs mere om hende på http://johermann.dk/
Kurset er online og vil tilgås via et Zoom-link, som sendes til deltagerne på forhånd.