Natur og bålmad på Amager Fælled
Guidet vandring i Naturpark Amager og røverhistorier ved bålet
Selfie
Hvornår
06. juni 2024 17:00-20:00
Hvor
Amager Naturcenter, Granatvej 5, 2770 Kastrup
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Naturparken er et fantastisk eksempel på bynær natur kun få kilometer fra Rådhuspladsen med et areal på 3500 hektar, der strækker sig fra Islands Brygge til strandengene ved Dragør Sydstrand.
Arrangementet
Vi starter med aktiviteter i den del af Naturparken, som ligger rundt om naturcentret. Efter introduktion til naturparken, løser vi sammen forskellige opgaver for at få mere viden om området og dets rige natur.
Imens tændes der op i bålet på bålpladsen, hvor vi bagefter laver lidt snacks over bålet og kærner vores eget smør til bålbrødene. Der serveres vin og vand til arrangementet.
Mens bålet knitrer, udveksler vi røverhistorier med naturens stemmer som baggrundskor.
Mødested
Vi mødes ved Naturcenter Amager på pladsen foran naturskolerne og frilufthuset, herfra går vi til vores base. Det er nemmest at tage metro til Vestamager station eller bus 33 til Otto Baches Allé og gå det korte stykke ind til naturcentret. Der findes også begrænset parkering ved indgang til parken.
Om vores turleder
Eventyrlysten, naturelsker og dyreven er tre ord, som kan bruges til at præsentere naturvejleder og certificeret naturparkguide Michael O. Jørgensen med. Derudover er Michael specialist i økoturisme samt fotograf og podcastproducent. Michael har siden 1987 også ydet konsulentbistand til zoologiske haver, safariparker, akvarier, terrarier og andre virksomheder som beskæftiger sig med dyr og natur i blandt andet Uganda, Kenya, Costa Rica, Bulgarien, Sverige og Danmark.
Arrangementet er for medlemmer af FreelanceGruppen og det er gratis. Der betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 30. maj, kl. 17:00.