Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Miniguide: Senior og selvstændig – tag hul på dit 3. arbejdsliv.

Skal jeg blive eller gå ? Et stort spørgsmål for mange medlemmer, der vakler mellem at forlade arbejdsmarkedet eller fortsætte nogle år endnu.

Rasmus Preston

Hvornår

19. november 2021 17:00-20:00

Hvor

DJ, Gl. Strand 50, 1202 K

Pris

Fra 75.00 kr.

Type

Arrangement

Dette kursus henvender sig til dem, som foreløbig ønsker at forblive som freelancer eller selvstændig.

Når folkepensionstidspunktet nærmer sig, sker der for det første en del formelt, som gør, at man som freelancer skal være lidt vaks ved havelågen.
For det andet begynder de fleste at overveje, hvor længe man har lyst til at fortsætte som freelancer.

Måske har du oplevet nedgang, måske har du oplevet at dine ydelser ikke passer ind i mediebilledet i dag, og måske har du oplevet, at du udtrættes hurtigere. Så – skal du blive ved, eller skal du holde op?
Kurset er blanding af hårde fakta om forholdene for selvstændige seniorer, benspænd og nye muligheder, samt et dyk ned i dine egne bløde overvejelser om et godt arbejdsliv som senior. 
Herunder bla. hvad kræver det af dig at være selvstændig som senior, hvilke ydelser kan du tilbyde, springet fra fuldtidsselvstændig til at sætte farten ned.
Desuden runder vi helbred og sikkerhed i tilfælde af sygdom, når man stadig er i arbejde efter den officielle pensionsalder.

 

Kursusleder: Abelone Glahn, 66 år, selvstændig på 23. år og forfatter til Bogen Senior og Selvstændig , der kan købes på stedet til favørpris. 


BEMÆRK: Vi opkræver et mindre beløb på 75,- kr. for medlemmer af Freelancegruppen (Husk at kursusgebyret kan trækkes fra i dit regnskab). Kurset arrangeres med støtte fra Freelancegruppen. Alle andre betaler kostpris på 225,- kr. 

Husk du skal være logget ind for at få mulighed for at købe billet til den billige pris.

Bemærk også at der ikke er forplejning på dette korte kursus. Det har vi fravalgt for at holde prisen nede.