Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

LinkedIn for freelancere/selvstændige – Sådan bruger du specialfunktionerne

LinkedIn vokser eksplosivt og runder snart en milliard brugere. Corona satte turbo på udnyttelsen af de mange funktioner, der kan skabe kontakt, og undervejs kom der flere til, så man for eksempel i dag kan afvikle live events og sende direkte.

Ingrid Riis

Hvornår

15. marts 2022 09:00-12:00

Hvor

Online

Pris

Fra 35.00 kr.

Type

Kursus

For den selvstændige er LinkedIn en enestående mulighed for at gøre sig synlig professionelt og lade det virtuelle visitkort virke 24/7.

På dette kursus får du tip til at synliggøre dine ydelser, til at researche en opgave, til at finde nyheder og være på forkant på dit stofområde. 
Du lærer også, hvordan du udnytter funktioner som ”hvem har set på min profil” og at lave detaljerede søgninger, der kan skabe leads. 

Bemærk at kurset er ikke for nybegyndere på LinkedIn. Du forudsættes at have en god og velpasset profil. Det bliver der ikke tid til at hjælpe dig med, for det er alene funktionerne, vi koncentrerer os om i dag. Kunden skal ikke få øje på dig i et godt opslag for derefter at gå til en profil, der er lousy og uopdateret.

Kursuslærer Abelone Glahn tjekker profilerne inden og forbeholde sig ret til at give plads til dem, der lever op til dette krav.

BEMÆRK: Vi opkræver et mindre beløb på 35,- kr. for medlemmer af Freelancegruppen (Husk at kursusgebyret kan trækkes fra i dit regnskab). Kurset arrangeres med støtte fra Freelancegruppen. Alle andre betaler kostpris på 125,- kr. 

Husk du skal være logget ind for at få mulighed for at købe billet til den billige pris.

Kurset holdes online via Zoom, og der er mulighed for at stille spørgsmål og debatere – ligesom i fysiske fremmøde. Vi sender live.