Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

København: KOMMUNIKATØRENS NYE ROLLER - KOMMUNIKATION 4.0

VENTELISTE
Allerede nu skal de fleste der arbejder med kommunikation varetage roller som facilitator, indholdskurator, mødevært, mediator, procesleder og motivator i en virkelighed, hvor kommunikationen er sværere at styre end før, men hvor der er masser af indhold og viden at hente hos brugerne. Det er nye roller for de fleste. Kurset ruster deltagerne til disse nye roller gennem teori, refleksion og træning.

karen lumholt

Maiken Norup Underviser Karen Lumholt

Hvornår

17. maj 2018 09:30
18. maj 2018 17:00

Hvor

La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C Vis på kort

Pris

For medlemmer af DJ og gratis

Type

To-dageskursus

MÅLGRUPPE
Freelancere inden for kommunikation, som vil ud af gamle rutiner og ind i et nyt kommunikationsparadigme – Kommunikation 4.0 - og en ny medievirkelighed, hvor kommunikatøren varetager helt nye roller.

FRA PROGRAMMET

  1. Kommunikation 4.0.

Intro til principper og modeller for den digitale tids dialogiske og deltagerinvolverende kommunikation og styring - netværk, platform, relationsskabelse, crowdsourcing og cocreation

  1. Kommunikatørens nye roller og opgaver
  • Fra redaktør til kurator
  • Fra downloading til cocreation
  • Fra research til crowdsourcing
  • Fra afsender til facilitator
  • Fra budskaber til løsningslaboratorier
  • Fra medie til vidensplatform
  • Fra objektiv/upersonlig afsender til transparent/personlig mediator
  1. Facilitering på nettet
  • Netværksfacilitering, opbygning og vedligeholdelse
  • At samle og sprede indhold – research, crowdsourcing, personalisering og versionering
  • Mediation og konflikthåndtering
  • Spørgeteknik ifm. mediation
  1. Fra afsender/medie til kommunikationsplatform, der skaber værdi
  • principper, processer og eksempler
  • erfaringsdeling og dialog om udfordringer og dilemmaer.

CENTRALE BEGREBER som I vil blive præsenteret for:

  • fra injektion- og kaskademodeller til netværkstænkning ("ringe i vandet")
  • farvel til "budskaber" - goddag til overordnede mål og principper
  • at servicere sine brugere frem for at "spamme dem" med budskaber
  • teorier om crowdsourcing og cocreation
  • gode råd om netværksdannelse og -vedligeholdelse
  • de nye buzzwords: transparens, relationsskabelse, autenticitet og tillid
  • det agile pressearbejde 4.0, "lyt til sværmen", kontekst- og målgruppebevidsthed

FORM 
Formen veksler mellem oplæg med teori, modeller og perspektiveringer over præsentation af cases til arbejde med opgaver og (masser af) træning. Træningen lægger vægt på, at I skal blive fortrolige med kommunikatørens nye roller.

UDBYTTE
I vil efter kurset føle jer motiverede og rustet til at påbegynde en gennemgribende nytænkning af jeres kommunikationsarbejde og føle jer inspireret til at kaste jer ud i kommunikatørens nye opgaver.

MEDBRING LAPTOP OG MOBILTELEFON!

UNDERVISER
Karen Lumholt har været selvstændig kommunikationsrådgiver i 14 år, tidligere ansat i Forbrugerstyrelsen og DR. Strategisk rådgiver og ekspert i procesledelse. Rådgiver om forandringskommunikation, brugerinvolvering, netværksdannelse, borgerinddragelse og innovation af journalistik og kommunikation. Forfatter til otte bøger, bl.a. Historier der flytter mennesker - storytelling i forandringsprocesser og Det relationelle menneske – personalisme i perspektiv.

DATO OG TIDSRUM
17. maj 9.30-17.00 og  18. maj 9.30-16.30

STED
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg

TILMELDINGSFRIST
1. maj. Sidste frist for afbud 11. maj.

FORPLEJNING
Der er morgenkaffe fra klokken 9.00 og kurset starter 9.30. 

Kurset er gratis, men vi opererer med no-show-fee: Der bliver derfor trukket kr. 400,- på din bankkonto, såfremt du udebliver fra kurset uden rettidigt afbud.