Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Fundraising for freelancere og selvstændige

Hvad skal der til, før det man egentlig gerne vil lave, bliver til noget, som puljer og fonde kan se en ide i at støtte?

Privatfoto

Hvornår

21. maj 2024 09:00-12:00

Hvor

DJ - Medier & Kommunikation, kursuslokalet Gammel Strand 50, stuen, 12020 KBH. K.

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Kursus

Fra ide til støtteværdigt projekt

Det er svært at søge penge til artikler eller andre typer produkter som freelancer. Men meget ofte kan chancerne forøges væsentligt, hvis det journalistiske arbejde rammesættes som et projekt nærmere end et produkt. 

Mit, vores eller deres projekt?

Vi gennemgår fordele og ulemper ved tre grundlæggende arbejdsformer:

  • Soloprojekter som selvstændig eller som honorarbetalt freelancer.
  • Projektoplæg med plads til dit honorar.
  • Partnerprojekter med organisationer.

Guide til fonde og puljer

Hvor finder man de relevante puljer og fonde til sit projekt? En kort indføring i fondslandskabet i Danmark – og en skitse af mulighederne for internationale projekter.

Målgruppe og rækkevidde

Alle puljer ønsker, at deres bevilling når ud til målgruppen og gør en forskel. Det ligger i det journalistiske blod, at man henvender sig til den ”brede offentlighed”, men puljerne kræver som regel, at det bliver meget mere konkret. Giver det mening at love 10.000 views på sociale medier, 500 unikke brugere på en online-artikel eller 100 deltagere på et fysisk møde?

Egenfinansiering

Det er kun i helt særlige tilfælde, at puljer vil støtte 100 procent af dit projekts budget. Hvordan kan man indtænke egenfinansiering i sit projekt – og hvad skal man passe på med at love?

Fundraising og budget

Den konkrete ansøgningstekst er typisk den letteste del af arbejdet for folk, der er vant til at have fingrene på tastaturet. Men fundraising er en særlig genre, hvor der er nogle tips og tricks til at formulere sig støtteværdigt og skabe sammenhæng mellem projektelementer og budget. Det er ofte svært at få plads til sin egen løn i projektet, da mange puljer er rettet mod frivilligt arbejde. Konkrete råd til at håndtere udfordringen med egen aflønning.

Om underviser: 
Underviser er Rasmus Nørlem, Politisk kommentator og EU-ekspert. Selvstændig oplægsholder, moderator, journalist og projektudvikler.

Arrangementet er for medlemmer af FreelanceGruppen og det er gratis. Der betales no-show-fee ved afbud efter den 14. maj, kl. 9:00.