Fra akademisk stof til fængende journalistik
Bliv bedre til at bruge din egen akademiske faglighed i journalistikken – eller til at skrive videnskabsjournalistik med større dybde.
Hvornår
25. april 2023 10:00-13:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Kursuslokalet Gammel Strand 50, 1202 København K.
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Kursus
Der er masser af godt stof fra den akademiske verden, som bare venter på at komme bredere ud, og freelancejournalister med akademisk baggrund kan stå stærkt her. Men hvordan aflærer man sig akademiske unoder og kommer i gang med at skrive til et bredere publikum? Med udgangspunkt i konkrete eksempler vil vi i denne workshop se på vinkling, aktualitet, læsertyper, valg af genre og medie, skriveproces og samarbejdet med redaktionen – og sammen fundere over, hvilke typer af historier, der passer til hvilke medier.
Forudsætninger
Alle deltagere bidrager med stof til workshoppen – det kan være en kort præsentation af en ide eller synopsis til en artikel, eller måske en erfaring med et benspænd eller problem.
Heidi Laura er tidligere assisterende videnskabsredaktør på Weekendavisen og oprindeligt ph.d. i Jødisk kultur og historie.
Tilmeldingsfrist: 22-04-2023 10:00
Medlemmer af FreelanceGruppen i DJ kan deltage.