Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Fotowalk i Aarhus for ikke-fotografer

Lær at komme helt tæt på de gode historier.

Pressefoto

Hvornår

15. maj 2023 11:00-17:00

Hvor

Dansk Journalistforbund Åboulevarden 31, 2. sal 8000 Aarhus C

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

KURSET ER FOR DIG, DER ARBEJDER SOM:

  • journalist
  • grafikker
  • webdesigner
  • marketing eller andet

DU BLIVER FORTROLIG MED:

  • Billedforståelse
  • Teori
  • Lovgivning
  • Øvelser
  • (Sparring)

DET HER LÆRER DU:
At forstå, hvad det er ved billeder, der gør, at de brænder igennem – at de bliver husket. 
Med andre ord: at tænke billeder på samme måde, som du tænker tekst. Så dine billeder og tekst smelter sammen i en stærk fælles historie. Vi kigger også på to stærke apps, der giver dig mulighed for at levere teknisk flotte billeder, og så vil vi også kigge lidt på lovgivningen – hvad må du, og hvad må du ikke.
Du kommer til at lave praktiske øvelser i byen af mennesker, bygninger m.m., og får evalueret nogle af dine billederne til sidst, så du kommer fra kurset med god sparring.

VI SKAL RUNDT I BYEN
Først mødes vi til en kort præsentation i et af Journalistforbundets lokaler. Her vil jeg give dig en kort præsentation af et par redskaber, som gør en kæmpe forskel i, hvor stærke og kommunikative dine billeder kan blive.

Derefter tager vi samlet på en 1 1/2 -times fotowalk i Aarhus centrum. Her lærer du at tænke og udføre billeder med gode, relevante historier, herunder også kunsten at gå tæt på andre uden at kompromittere de mennesker, du fotograferer. 

DU LÆRER EN MASSE OM:

  • Hvordan du (lovligt) tager spændende motiver af folk, bygninger m.m I byens rum.
  • Gode stærke nærbilleder og sjove indfald.
  • Hvordan du I praksis afgrænser dine historier, så din fortælling får kant.
  • Hvordan du skaber billeder, der skiller sig ud fra andres.

Jeg er med hele vejen, og hjælper dig og det øvrige hold undervejs til at spotte de gode motiver, tænke over, hvordan historien kan vinkles, skabe tætte billeder med god komposition og tæt beskæring, så der bliver fokus på hovedhistorien.

FEED BACK:
Når turen er slut, går vi tilbage til kursuslokalet, hvor jeg giver feedback på nogle af billederne, så alle bliver klogere. 

KAMERA ELLER SMARTPHONE?
Minikurset er for både små og store kameraer samt for smartphones.
Vælg den type kamera, der passer dig bedst. Efter evaluerer vi billederne på en storskærm.

OM UNDERVISEREN:

Jeg hedder Michael Altschul har været medlem af Pressefotografforbundet siden 1991. Jeg har fotograferet freelance for mere end 2.000 danske og udenlandske virksomheder, organisationer, ambassader m.fl. og været Erhvervsbladets cheffotograf i syv år. 

Siden 2008 har jeg afholdt mere end 150 heldags og to-dages fotokurser, dels på åbne månedskurser og dels for en lang række private og offentlige virksomheder, lokalaviser, organisationer, for Freelancegruppen (DJ) og på Roskilde Universitet, hvor jeg underviser som ekstern lektor i Visuel Kommunikation og branding.