Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Formøde for freelance-delegerede

Torsdag den 24. april klokken 8.30 holder FreelanceGruppen Zoom-møde om det kommende Delegeretmøde. Freelance-delegerede fra alle DJs grupper og kredse er velkomne.

Jonas Ahlstrøm

Hvornår

24. april 2025 08:30-10:30

Hvor

Online

Type

Webinar

På mødet vil vi drøfte og kvalificere de forskellige forslag, vi skal tage stilling til på delegeretmødet. 

Vi skal blandt andet snakke om et vigtigt forslag fra FreelanceGruppen om at styrke freelanceindsatsen i DJ. Desuden er der forslag om følgende spørgsmål:

  • Skal delegeretmødet afholdes hvert tredje år i stedet for hvert andet år?
  • Skal kontingentstrukturen forenkles?
  • Skal Sikringsfonden ophæves?
  • Skal der nedsættes endnu en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at ’nytænke’ forbundet?

Det varer ikke mange dage, før du kan se forslagene på denne side: https://journalistforbundet.dk/delegeretmoede

Vi får selvfølgelig også tid til at vende de forskellige kandidater til formandskabet og hovedbestyrelsen. Dem finder du også inde på delegeretmødesiden. 

Vel mødt!