Forfatterlounge: Skriv det perfekte forlagspitch
På denne Forfatterlounge bliver du klædt på til at komme til samtale på et forlag.
Hvornår
11. juni 2020 14:00-16:00
Hvor
ONLINE
Du har fået en god idé til en bog – måske har du allerede skrevet den! Og du har lyst til at komme ud over rampen med dit arbejde. Men hvornår og hvordan pitcher du dit værk, så du kommer til samtale på et forlag?
Måden, hvorpå du tager kontakt, kan være afgørende for udfaldet og hele projektets succes, og derfor er det oplagt at kigge på din præsentationsteknik og lægge en kommunikationsstrategi.
Journalist og forfatter Sara Skaarup vil føre dig igennem hele processen og give dig en to-do-liste i punktform. Hun vil også komme ind på, hvorfor det er vigtigt at skrive en god bagsidetekst, selvom bogen ikke er færdig.
Forfatterloungen er online og vil tilgås via et Zoom-link, som tilsendes deltagerne på forhånd.