Forfatterlounge: Sådan skriver du en fagbog fra A-Z
Selvom mange journalister og kommunikatører sidder med vigtig specialviden, som oplagt kan udgives i bogform, kan processen med at planlægge, skrive og udgive en fagbog synes uoverskuelig. Til denne forfatterlounge vil Helle Merete Brix knække nødden og få jer godt i vej til at lave en fagbog.
Hvornår
19. november 2020 17:00-19:00
Hvor
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV Vis på kort
Pris
Gratis for medlemmer
Type
Fyraftensmøde
En fagbog – det kan være alt fra en knastør udgivelse om stridsvogne i det gamle Egypten til en sprudlende og personlig fortælling om det samme. Hvorvidt det gode indhold kommer ud over rampen afhænger dog helt af, om du får skrevet bogen. Derfor har Forfatterlounge denne gang inviteret Helle Merete Brix til at guide jer gennem hele processen, fra idéudvikling over forlagskontakt til færdig bog.
Helle Merete Brix er freelancejournalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Igennem snart 30 år har hun udgivet fagbøger, essays og bøger, der blander den fag-og skønlitterære genre. I de seneste år har hun i en særlig grad koncentreret sig om emner som terrorens ofre og ytringsfrihed. Men også essays og bøger om barndom, spiritualitet og tro. I en koncentreret fortælling formidler hun historien om den kringlede vej til at udvikle sin egen niche inden for genren.
Praktisk info
Kurset afholdes i lokalet ’Loftet’. Karens Minde Kulturhus ligger i grønne omgivelser i Sydhavnen cirka 10 minutters gang fra Sjælør station. På grund af corona sidder vi med god afstand. Der vil blive serveret sodavand under loungen samt en sandwich i pausen.