Forfatterlounge: lydbogsindlæsning – papiret ud ad højtaleren
Foto: Søren Kuhn / Abelone Bregninge Forfatterne Knud Lindholm Lau og Karsten Pharao.
Hvornår
24. august 2020 13:00-17:00
Hvor
Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K, lokale 616 Vis på kort
Pris
Gratis for medlemmer
Type
Eftermiddagskursus
Eftermiddagslounge 24. august 13-17
Oplæseren omsætter med sin stemme bogen til sansninger, følelser og viden hos lytteren. Med udtrykselementer som klang, pause, tempo, tryk, tonegang, rytme og styrke fremtræder meningen klart og de skaber en indre medleven hos den, der ikke læser, men lytter bogen.
Udtrykselementerne kaldes sammenlagt for talens prosodi, og det begreb står i centrum af workshoppen. Vi træner de prosodiske evner og erfarer, hvordan man kan nærme sig teksten, så papiret bliver til levende lyd.
Workshoppen finder sted i en behagelig og intens atmosfære med respekt for den enkeltes intention. Alle skal nemlig ikke lyde ens, men derimod komme hjem med egne og brugbare svar på spørgsmålet:
Hvordan forbereder og forbedrer jeg oplæsningen af min tekst, så den bliver til en god lydbog?
Underviserne
- Karsten Pharao, journalist og indlæser af et stort antal krævende værker, senest James Joyce’ Ulysses, og underviser i genren ved fx Statens Scenekunstskole.
- Knud Lindholm Lau, talelærer med egen virksomhed siden 1989 med specialisering i mundtlig kommunikation. Underviser af journalister i speak ved bl.a. Danmarks Radio.
NB: deltagerne skal medbringe en mobiltelefon, hvorpå de kan optage lyd, evt. i form af video, og vil desuden modtage en forberedende mail med relevante informationer fra oplægsholderne inden kurset.
Forplejning
Der vil blive serveret te, kaffe, kage, frugt og kolde drikkevarer under kurset.
Frister
- Tilmelding senest 22. august 2020
- Afbud senest 22. august 2020