Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Få gang i forretningen og få gang i netværket

• Er du selvstændig fotograf, grafisk designer eller arbejder med andre af de visuelle fag,
• og har du været i gang i flere år,
• og kan du ikke rigtig få gang i forretningen,

…..er der måske hjælp at hente i dette forløb vi har sat sammen.
Vi har sammensat et program med gode oplægsholdere og sparringspartnere, der skal hjælpe dig og dine medkursister til at få en bedre forretning. Det er også et forløb der sætter store krav til dig selv – eller jer selv, for i kommer til at arbejde sammen.

Foto: Charlotte de la Fuente, Collage: Bo Sørensen

Hvornår

08. september 2021 10:00-12:00

Hvor

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV

Pris

Gratis

Type

Kursus

Praktisk er forløbet sat sammen af 4 fremmødedage og nogle korte onlinesessions, hvor vi sparrer med hinanden og fastholder fokus.

Det hele bliver afviklet i perioden 8. september til 6. oktober.

Der er nogle krav

For det første skal du engagere dig 100%. En del af processen er sparring. I bliver koblet sammen to og to og skal bruge hinanden til at udvikle og fastholde. Så du skal være indstillet på at bruge tid mellem de de forskellige dage. Til gengæld er det dit livs chance for at rykke på din forretningsmodel.

Du skal også være beskæftiget med (i) de visuelle fag. Fotograf, tegner, grafisk designer og lignende. Det krav bliver vi nødt til at fastholde, fordi kurset er finansieret af ophavsretsmidler.

Du skal også have været i gang nogle år. Du skal have kendskab til alt det praktiske i den daglige drift. DJ er i gang med at lave en række BIZ-kurser for nystartede freelancere/selvstændige, så du skal nok få hjælp til din nystartede virksomhed ad den vej.

Du skal være villig til at nytænke din forretning. Måske skal du lægge din forretning om. En forretning er en kombination af hvad du kan og hvad du har lyst til at lave og ikke mindst hvad der er marked for.

Du skal give, lige så meget som du får. Vi arbejder med sparring og netværk og ”buddy-ordning”, så kurset fortsætter også mellem undervisningsdagene. Ellers kommer det ikke til at lykkes.

Du tilmelder dig ikke, som til andre kurser. Du ansøger. Vi skal have sammensat et hold som vi tror på kan fungere, og vi skal have fat på dem der allermest har brug for at komme videre. Der er sikkert ikke plads til alle i første omgang. Men virker det, vil vi allerede nu gå i gang med at lave en efterfølger.

Rent praktisk kommer det til at foregå ved at du sender et kort ansøgningsskema. Passer du ind i kriterierne, får du link til tilmelding. Er der fyldt, kommer du på venteliste.

Du kan sende din ansøgning her

Programmet

Vi giver ideerne til værktøjerne. Vi faciliterer processen, men I gør arbejdet og har styringen.

Fremmødedag 1 og 2: Fokus på forretningen. Pernille Garde Abildgaard. 14. og 20. september

”Tommelfingerregel nummer et for enhver freelanceforretning er, at du kan tilbyde noget, der er særligt. Ellers har du ikke en bæredygtig forretning, men kommer til at løbe fra faktura fra faktura, og det bliver alt for hårdt,” siger Pernille Garde Abildgaard.

Ifølge hende kan du komme langt ved at tænke i den helt grundlæggende regel om udbud og efterspørgsel. Det handler om at se på, hvordan du kan skille dig ud ved at specialisere dig i forhold til andre freelancere og gøre udbuddet af præcis det, du kan, mindre.

Du skal inden kurset også have gjort dig nogle tanker:

Hvad er mine kompetencer: Hvad kan jeg.

Hvad er mine præferencer: Hvad ønsker jeg at arbejde med – hvad er mine drømmekunder.

Hvordan ser markedet ud: Passer det ind hvad jeg kan og hvad jeg vil. Eller bliver jeg nødt til at ændre fokus for at tilpasse mig markedet.

Fremmødedag 3: Dit online liv. 27. september

Hvordan ser din hjemmeside ud og hvordan ser andre dig, gennem de sociale medier. Casper Frederiksen, der til dagligt underviser på KEA, guider os igennem de mest oplagte kanaler, der skal være i orden, så din online profil spiller med. Der er ingen ”lavthængende frugter” så der skal arbejdes. Forvent også noget forberedelse her.

Fremmødedag 4: Netværk og sparring. 4. oktober

Du har sikkert allerede opdaget at sparring betyder meget. Både gennem vores ”buddy-ordning” som vi starter tidligt og onlinemøderne med Marianne Bækbøl. På denne dag er der 100 % fokus på netværk og sparring. Lene Rimestad tager os igennem dagen, men først er der besøg af en kollega, der aktivt bruger erhvervsnetværk. Vi prøver efterfølgende at skaffe jer alle et ”prøvemøde” med et erhvervsnetværk.

Onlinemøder, hvor vi tjekker op på aftaler, sparrer med hinanden. Disse møder bliver faciliteret af Marianne Bækbøl

Sæt kryds i kalenderen mellem 10 og 12. Der er desuden mulighed for at få personligt feedback i processen. Tid og omfang aftaler i med Marianne Bækbøl

  • 8. september
  • 16. september
  • 23. september
  • 29. september
  • 6. oktober

Du tilmelder dig ikke, men ansøger om deltagelse.

Du udfylder skema her  

Bliver du optaget, koster deltagelse kr. 800