EU-studietur til Bruxelles for freelancejournalister (ANSØGNING)
Deadline er overskredet for tilmelding. --------------- Vi holder dog ansøgningen åben i en kort periode, for at blive skrevet på ventelisten. -----------
Kom med til Bruxelles, lær det grundlæggende om EU’s arbejde, og få en overflyvning af de mest aktuelle emner.
Der er deadline for at sende denne ansøgning af sted (og efterfølgende mail, som du modtager, den 16. juni kl 09.00
Hvornår
24. september 2024 12:00
26. september 2024 22:00
Hvor
Europaparlamentet og Europakommisionen, Bruxelles
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Konference
Vi tager til Bruxelles efter det nye Europa-Parlament er valgt, og mens den nye Europa-Kommission er ved at blive sammensat. Fly til og fra Bruxelles samt to hotelovernatninger er betalt af EU.
Studieturen til Bruxelles er for dig, der arbejder som freelancejournalist og gerne vil klædes godt på til at dække EU. Efter valget til Europa-Parlamentet 9. juni tiltræder 15 danske MEP'er. Der sammensættes også en ny Europa-Kommission, og næste år overtager Danmark EU-formandskabet.
Vi starter med det basale, så turen henvender sig hovedsageligt til dig, der ikke er dybt inde i EU-stoffet.
Vi kommer på turen blandt andet omkring emner som digital og grøn omstilling, men hvis der er nogen specifikke emner, du ønsker at høre om, kan vi tilrettelægge efter det.
Vi besøger Europa-Parlamentet onsdag 25. september og Europa-Kommissionen torsdag 26. september. (Vi rejser allerede tirsdag den 24. september omkring frokosttid)
Du ansøger om at komme med på turen ved at sende tilmeldingen her. Bemærk det er en ansøgning, ikke en tilmelding. Deadline for ansøgning er 16. juni 2024.
Du skal have pressekort eller arbejde jævnligt for et medie for at komme i betragtning.
Skriv desuden en kort ansøgning i form af et par sætninger om, hvorfor du er interesseret i at deltage i turen. (Det får du besked om efter du har sendt denne ansøgning af sted)
Det er ikke et krav, at du har skrevet om EU tidligere.
Hvis vi modtager flere ansøgninger, end vi har pladser, udvælges en gruppe, med prioritet til:
· Den bredest mulige repræsentation af forskellige medier
· Journalister, der ikke tidligere har været på studieture til Bruxelles med finansiering af Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet
Praktisk info
Turen inkluderer fly tur-retur og to hotelovernatninger fra den 24. til 26. september. Vi arrangerer fælles afgang til Bruxelles tirsdag den 24. september fra København med retur 26. september om aftenen. Det er også muligt at rejse fra Aalborg med mellemlanding i København.
Deltagere kan også vælge at rejse på andre tidspunkter, det vil dog være for egen regning.
Procedure: Send ansøgning af sted. Du vil efterfølgende få en mail, hor du har mulighed for at svare med de oplysninger vi har brug for. Når du returnerer den mail har du ansøgt om deltagelse.
Du vil få svar umiddelbart efter deadline den 16. juni.