EU for begyndere og gode tips til dig, der gerne vil gøre EU-stoffet til en del af din portefølje
Den 25. februar 2025 kl. 9.30 inviterer Europa-Huset dig til et kig ned i EU’s maskinrum. På to timer guider pressegruppen ved Europa-Parlamentet i Danmark, os igennem institutionernes verden og deres afgørende rolle i Europas fremtid.
Foto: Canva.com
Hvornår
25. februar 2025 09:30-11:30
Hvor
Gothersgade 115, 1123 København
Type
Arrangement
Den 25. februar 2024 kl. 9.30 inviterer Europa-Huset dig til et kig ned i EU’s maskinrum. På to timer guider Oscar Ørtoft Pedersen og Lea Hovmand Jørgensen, pressefolk ved Europa-Parlamentet i Danmark, os igennem institutionernes verden og deres afgørende rolle i Europas fremtid.
Vi får desuden besøg af en korrespondent, der arbejder med EU-stoffet til daglig, og som vil give os konkrete eksempler på, hvad der interesserer danske medier, og som kan inspirere dig til at arbejde med EU stoffet.
For journalister og kommunikatører er der masser af inspiration at hente – lige fra at forstå, hvornår en sag er moden til dækning, til hvordan man navigerer i pressefaciliteterne i Strasbourg og Bruxelles.
Vi starter med et overblik over EU’s ”lovgivningstrekant” – den unikke dynamik mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, som tilsammen skaber rammerne for europæisk samarbejde. Herefter får vi indblik i, hvad der optager EU lige nu: klimadagsordenen, sikkerhed, økonomisk konkurrenceevne.
…og så bliver det sjovt. Vi quizzer – og der er præmier – nok mest af symbolsk værdi :-)