Ekstraordinær generalforsamling
FreelanceGruppens bestyrelse indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 17. april. Der er opstået behov for at vælge et nyt medlem af bestyrelsen og to suppleanter.
Hvornår
17. april 2023 17:00-21:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, 1202 København K.
Type
Arrangement
FreelanceGruppen indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 17. april klokken 17. Generalforsamlingen kommer til at foregå i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand nr. 50 i København.
På den ekstraordinære generalforsamling er det både muligt at stille op til bestyrelsen og som suppleant. Der er en ledig bestyrelsespost og to ledige suppleantposter.
Derudover vil der være oplæg fra FreelanceGruppens nyvalgte bestyrelsesmedlem Nina Trige Andersen. Hun vil løfte sløret for nogle af resultaterne af den seneste freelanceundersøgelse, som hun har gennemført for Dansk Journalistforbund.
På den ekstraordinære generalforsamling vil der blive serveret sandwich og lidt at drikke, så de fremmødte medlemmer også får tid til at snakke med hinanden under mere uformelle rammer.