Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Effektiv freelancer med overskud

Workshoppen lærer dig at planlægge din arbejdsuge, så du får styr på din tid og overskud i hverdagen – du lærer at arbejde MED din hjerne.

Helga C. Theilgaard

Hvornår

21. november 2022 10:00-16:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 50, 1202 København K.

Pris

Fra 0.00 kr.

Type

Kursus

Usikkerhed og uvished skaber meget dårlige vilkår for fokus, koncentration og effektivitet. Som freelancere er vi 100 % afhængige af, at vi kan trække os selv op, også selvom verden er uvis og uforudsigelig, og derfor er vi i særdeleshed ramt af krisen på flere planer.

Derfor: Hvis du er en af de mange freelancere, der har brug for input til at opdage eller genopdage konkrete redskaber til at få sat koncentrationen på skinner (igen), at få prioriteret dagens opgaver, få ting gjort og og få nye gode rutiner indarbejdet, så er dette kursus en lækkerbisken for dig.

Som freelancer skal du hver dag navigere mellem opgaver, selvledelse, salg og udvikling – men har ofte også (for meget) spildtid og dage fyldt med overspringshandlinger. Workshoppen ”Effektiv freelancer med overskud” vil lære dig at arbejde MED din hjerne i stedet for MOD din hjerne, så du mere effektivt kan jonglere mellem artikler, oplæg, bogskrivning, interviews, new bizz-møder, mails, arbejdsmøder, planer og forretningsudvikling - og stadig have masser af frihed.

Underviser:
Workshoppens ankermand er freelancer Pernille Garde Abildgaard, der har udgivet tre bøger om personlig og kollektiv effektivitet. Hun har selv arbejdet som freelancer i godt 8 år og står på workshoppen klar med effektive, konkrete og gennemprøvede arbejdsmetoder og værktøjer til dig. Værktøjerne er tilpasset et kreativt arbejdsmiljø med mange afbrydelser (som jo er virkeligheden for mange freelancere).

Du vil f.eks. få indblik i følgende:

  • Sådan arbejder din hjerne mest optimalt (baseret på dansk og international forskning).
  • Sådan planlægger du din arbejdsdag, så du får mest mulig ud af dine ressourcer (og opmærksomhed).
  • Lær at prioritere dine opgaver – og vær sikker på at nå det vigtigste, og ikke kun det som haster (og måske slet ikke er vigtigt).
  • Lær gode arbejdsmetoder så du kan holde forstyrrelserne på afstand og nå dine mål.

Du skal kunne afsætte ca. 1-2 timer til forberedelse af kurset ugen op til afholdelse