Brug lyd og musik til at lave bedre podcasts
Lær at bruge lyd og musik til at skabe stemning og rum og producere mere interessante podcasts - en viden, du også kan bruge, når du laver videoer og stories til de sociale medier.
Hvornår
29. maj 2024 09:30-16:30
Hvor
DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K
Type
Kursus
Hvad enten du laver en teknisk simpel podcast med to mennesker, der taler sammen i et studie, eller kaster dig ud i komplicerede reportager og radiomontager, kan du bruge lyd og musik til at sætte farver og stemninger på din historie og løfte din historie.
Men det er ikke ligegyldigt hvordan du gør det:
På dette kursus undersøger vi forskellige podcast-eksempler og ser nærmere på, hvilke principper der ligger til grund for den måde, lyd og musik bruges på: Hvornår fungerer det, og hvornår gør det ikke. Du kommer til at høre en masse inspirerende eksempler, du lærer nogle grundlæggede regler, og du får prøvet ting af gennem øvelser – fx skal du på Lydsafari. Vi taler også om, hvilke muligheder, der er i det materiale, du selv arbejder med for tiden, og vi får måske tid til at lave nogle prøvemix for at se, om vores ideer fungerer i praksis.
Når dagen slutter, har dit forhold til lyd/musik fået et løft – og du er blevet mere bevidst om, hvilke mentale og konkrete rum, lyde og musik kan skabe. En viden, du også bruge, hvis du laver stories til de sociale medier, video eller TV.
NB: Du skal medbringe din egen podcast-optager eller en smartphone, der kan optage og dele lydfiler via airdrop.
Torben Brandt har arbejdet med lyd siden 1976, bl.a. med DRs legendariske radiomontager som lyddesigner, programmedarbejder og konsulent; med kulturnyheder, P1 reportager, features, radiodrama og siden som redaktør på DRs ’Radiofortællinger’ og med prisbelønnede serier som ’Mors afskedsbrev’, ’I en danskers blodspor’ og ’Kiggerpigen’ samt ‘Eliten fra Rosenørns Allé'.
Har mange års erfaring som underviser og været medierådgiver på 4 kontinenter. Udgav i 2020 bogen ’At fortælle med lyd - som jeg lærte det’.
Kurset er for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ. Deltagelse er gratis dog reserveres kr. 300 til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen, som er den 22. maj, kl. 13.00.