AI-Kursus med de visuelle værktøjer
Freelancegruppen tilbyder nu to forskellige introduktionskurser til AI-værktøjerne: ét med fokus på billedbehandling og ét med fokus på tekstbehandling.
Hvis du har tøvet med at komme i gang, er dette din mulighed for at opbygge en grundlæggende forståelse for AI-værktøjerne.
Her på siden kan du tilmelde dig kurset med de visuelle værktøjer
Hvornår
01. oktober 2024 09:30-12:30
Hvor
Bella Uno tæt på Bella Center i Ørestaden. (Emma Gads Vej 28, mødelokale C.)
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Kursus
Kurserne består af et introduktionsforløb med fremmøde efterfulgt af en to-timers online session. Vi lægger vægt på det praktiske – hvad du konkret kan bruge AI til – og vi ser også på de juridiske og etiske overvejelser.
Du kan straks efter introduktionen kan begynde at anvende værktøjerne.
Det er vigtigt at komme i gang, både fordi dine kunder og arbejdsgivere sandsynligvis allerede bruger disse værktøjer, og fordi de kan effektivisere din arbejdsdag. Korrekt anvendelse kan også forbedre kvaliteten af dit arbejde betydeligt.
FORMÅL:
Formålet med kurset er at introducere os – Freelancegruppens visuelle medlemmer – fotografer, grafikere, kamerafolk og lignende – til kunstig intelligens (AI), så vi kan anvende disse værktøjer kreativt i vores daglige arbejde.
Som freelancere må vi ikke falde bagud med vores kendskab til AI. Da vi ofte arbejder alene, kan vi gå glip af vigtige opdateringer om nye værktøjer og tendenser.
KURSUSINDHOLD:
Kurset vil sikre, at du forstår, hvordan AI kan forbedre og effektivisere dine kreative processer. Det giver indblik i relevante AI-værktøjer for det visuelle arbejde, herunder billedredigering, grafisk design og videoproduktion.
VÆRKTØJ:
Vi starter med en præsentation af de mest relevante AI-værktøjer for visuelle fagfolk, inklusive teknologier til billedgenkendelse, og hvordan disse kan forenkle og forbedre arbejdsprocesserne.
ETIK:
En kritisk og etisk tilgang til AI-værktøjer er afgørende. Dette omfatter forståelse for ophavsrettigheder, billedmanipulation og kildekritik – essentielt for professionelle, der arbejder med visuelt indhold.
KURSUSSTRUKTUR:
Kurset er opdelt i to moduler, som kombinerer fremmøde og online webinar:
Første modul: En tre timers session, der introducerer AI, demonstrerer værktøjer, og inkluderer en præsentation, der deles med os. En manual med "10 tips til at komme i gang" vil blive udleveret.
Andet modul: En opfølgende online session, hvor deltagerne kan diskutere deres erfaringer og konsolidere deres nye viden. Denne session er kortere, to timer.
Du er automatisk reserveret plads på modul 2 (online modul), når du tilmelder dig dette modul 1. Dato oplyses senere.
UNDERVISEREN
Underviser er Martin Kirchgässner, som længe har har arbejdet med og undervist i AI værktøjerne – blandt andet for de visuelle folk i DJ.