AFLYST PGA COVID-19: Datajournalistik - kom i gang med greb og metoder
På kurset lærer du forskellige greb og metoder til at bruge data i journalistik, både når det skal gå hurtigt, og når researchen skal helt i bund med rodbehandlingen
EU Taxation and Customs Union Bo Elkjær, her sammen med Troels Kingo og Mads Nilsson, brugte datajournalistik til at afsløre omfattende momssvindel
Hvornår
19. marts 2020 10:00-16:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gl Strand 46, 1202 Kbh K
Deltagerne bliver præsenteret for forskellige værktøjer til at finde, hente og bearbejde data til den journalistiske research. På kurset vil Bo Elkjær vise, hvordan han har scrapet data om alt fra nynazister til Folketingets hjemmeside og omsat det til artikler. Hvordan henter man data hjem fra nettet? Hvordan strukturerer og bearbejder man sine data? Hvad er beskidte data og hvordan renser man sine data (så man slipper for fejl i journalistikken)?
Det er ikke et programmeringskursus! På kurset vil der være gennemgang af forskellige værktøjer, så man med et beskedent setup og små omkostninger kan komme i gang. Der vil også være tid til øvelser og sparring.