AFHOLDT. Workshop - Det gode kreative samarbejde
Vi er gode hver for sig, men kan blive endnu bedre sammen med andre. Denne workshop er til alle, der ønsker at få det optimale ud af kreativt samarbejde med kolleger - især skrivende journalister, der drømmer om at få glæde af andres evner og erfaringer og eksperimentere med nye genrer.
Hvornår
17. september 2018 10:00-16:00
Hvor
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C.
Pris
Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen
Deltagerne får råd og øvelser, der kan gøre dem endnu bedre til at få glæde af kolleger og samarbejdspartnere. På workshoppen får du:
- Oplæg fra forfattere, der har skrevet sammen – og som stadig er venner
- Praktiske øvelser, der træner dig i at slå dine ”darlings” ihjel
- Skriveøvelser, som indkredser de enkeltes særpræg og afdækker egne styrker og svagheder
- Træning i respektfuld og konstruktiv feedback
- Viden om de juridiske spidsfindigheder i et kreativt samarbejde
Flere af øvelserne foregår parvist. Du kan enten tilmelde dig sammen med en skrivemakker eller som enkeltperson – så finder vi en partner til dig.
Program
- Præsentation af os selv og vores samarbejde.
- Powerwriting – opvarmning.
- Samarbejdsøvelse: Dobbeltdyret (Hvad får man, hvis man parrer begges yndlingsdyr? Skriv et opslag om dyret, som om I skrev til et dyreleksikon, evt. med tegning.)
- Oplæg: Om opbygningen af en historie.
- Øvelse: ”Baby til salg”
- Annas juridiske afdeling.
- Praktiske tips til skrivesamarbejde.
- Slut af med de 5 spørgsmål til din skrivepartner.
De øvelseseksempler, der bruges, er hovedsageligt hentet fra fiktion, men de greb og erfaringer, man får med hjem, kan sagtens bruges i journalistiske sammenhænge.
Om underviserne:
Anna Bridgwater er cand.phil. i litteraturvidenskab og journalist og forfatter til en række fagbøger.
Lise Bistrup er bachelor i religionsvidenskab og forfatter til omkring 100 fiktionsbøger for fortrinsvis børn og unge.
Der er morgenkaffe fra klokken 9.30.
Workshoppen er gratis med et no-show-fee på 200 kroner, der trækkes fra din konto, hvis du udebliver uden rettidigt afbud.
Sidste frist for afbud er den 14. september.