Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT: Sådan får du penge til dit drømmeprojekt

Har du et journalistisk projekt, som du drømmer om at lave, men som koster kræfter og penge? Har du svært ved at finde ud af, hvor midlerne skal komme fra? Virker legatjunglen uoverskuelig? Så er dette kursus noget for dig.

Thomas Aue Sobol

Privatfoto

Hvornår

13. november 2019 09:00-15:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, 1202 København K. (Lokale Store Strand)

Pris

Gratis for medlemmer

Sådan får du penge til dit drømmeprojekt 

Har du et journalistisk projekt, som du drømmer om at lave, men som koster kræfter og penge? Har du svært ved at finde ud af, hvor midlerne skal komme fra? Virker legatjunglen uoverskuelig? Journalist Thomas Aue Sobol har den seneste årrække haft stor succes med at opnå støtte fra fonde og legater til små og store projekter. På kurset giver Thomas bl.a. et overblik over de mest oplagt fonde for journalister og viser eksempler på projekter, der har modtaget støtte. Han gennemgår også konkrete ansøgningsskemaer og deler ud af tips og viden, der er vigtig, hvis man vil realisere drømmeprojektet, stort eller småt. Deltagerne skal også have en idé til et projekt med, som de skal pitche i et ansøgningsskema.     

 

Kurset vil bl.a. give indsigt i:  

Fonde og legater – hvilke er oplagte for journalister? 

 

Journalistens mange roller – hvilke typer projekter kan vi skabe? 

 

Den gode ansøgning – generelle råd og eksempler på støttede projekter 

 

Den mislykkede ansøgning – eksempel på hvordan det kan gå galt 

 

Danida og Udlodningsmidlerne – gennemgang af skemaer  

 

Hvordan etablerer man samarbejder? 

 

Hvordan opnår man medfinansiering? 

 

Hvordan sælger du bedst din egen konkrete idé? 

 

Om underviseren: 

Thomas Aue Sobol er journalist og interaktiv dokumentarist. Han har lavet en række interaktive dokumentarer til undervisning i grundskolen, fx Deadline Athen, Deadline Syrien og Rejsen til Slaveøerne. Thomas har tidligere arbejdet på Morgenavisen Jyllandsposten og modtaget Kristian Dahls Mindelegat og Timbuktu Fondens Pris. 

Han driver nu produktionsselskabet Planet2030.com og fortællefællesskabet ’Sibirien’. 

 

  • Frist for afbud: 11. november 2019 

 

  • Frist for tilmelding: 6. november 2019