AFHOLDT. Kursus - København: Facebookannoncering
VENTELISTE
Har du overvejet at lære om Facebookannoncering, men har svært ved at komme i gang? Eller bruger du boost-knappen, når du vil annoncere? Så er dette kursus for dig, og vi starter ved begyndelsen.
Hvornår
22. maj 2018 10:00-16:00
Hvor
DJ, Gammel Strand 46, 1. sal
Pris
Gratis og kun for medlemmer af DJ
Type
Heldagskursus
Facebookannoncering for begyndere
Facebookannoncering er ikke svært. Platformen giver fantastiske muligheder for at ramme de helt rigtige målgrupper med dit budskab, og Facebook annoncer er billige, så du bliver ikke ruineret af at prøve dine teknikker af.
På denne workshop bliver du taget med fra starten, og du får indblik i de funktioner som Facebook annonceadministrator tilbyder.
Vi fokuserer på de 2-3 annoncetyper som giver mest mening for de fleste, men vi snuser til andre annoncetyper.
Du lærer at:
- oprette en kampagne
- oprette en annoncegruppe
- lave en annonce
- oprette en målgruppe
- vælge tidsplaner for annoncering
- vælge budtype
- vælge annoncetyper inklusiv til Instagram
- vælge mellem billeder, video og karuseller til din annonce
- aflæse resultatet.
På kurset taler vi også om Facebook pixel og retargeting.
Krav til kurset
Du skal være administrator for en SIDE (ikke kun en personlig profil).
Medbring din egen computer til at arbejde på.
Kim Marthedal har mange års erfaring fra marketingafdelinger på flere store, danske virksomheder og er uddannet i grafisk design, kommunikation og digital markedsføring.
Hun ejer virksomheden Zigns, og har blandt andet undervist på IBC Kolding, Grafiske Kurser og Campus Vejle, og er konsulent i Digital strategi og tekstforfatter for en række virksomheder.
Hun har skrevet bogen 'Kogebog i Digital Strategi' (der er udsolgt) og været tilrettelægger på en lang række bøger.
Kurset er for medlemmer af DJ og er gratis. Der er no-show-fee på kr. 200 ved udeblivelse uden rettidigt afbud.
Sidste frist for afbud er 15. maj.
FreelanceGruppen byder på sandwichfrokost og vanlig mødeforplejning.