Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. Kursus København: Bedre lys og lyd på din video

Lyd- og lysworkshoppen henvender sig til dig, der allerede har et vist kendskab til at filme med et mindre videokamera, DSLR kamera eller smartphone, men gerne vil have bedre styr på lyd og lys.

Jon Rytter

Mads Armgaard

Hvornår

21. november 2018 09:30
22. november 2018 16:30

Hvor

Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K

Pris

Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen

Type

2-dages kursus

På workshoppen lærer du blandt andet:

Lys
Grundlæggende lysteori. Hvad er farvetemperatur? Og hvordan får man indstillet den korrekt på kamera og lamper? Hvordan arbejder man med tilgængeligt lys. Dagslys vs. kunstlys. 

Lamper
LED lamper, glødelamper og de lamper, der nu er tilgængelige på stedet. Hvad adskiller de forskellige lyskilder, og kan man blande dem?

Lyd
Grundlæggende lydteori: Hvad er digital lyd vs. analog lyd? 
Filformater, bitrates, samplerate og dB på en nem og let fordøjelig måde. 

Mikrofoner
Mikrofontyper. Hvilken mikrofon er velegnet til hvad og hvorfor? Mikrofoner på kabel. Trådløse mikrofoner. 

Praktisk lydoptagelse
Hvordan vælger man den rigtige mikrofon / mikrofonplacering, og hvordan undgår man uønsket støj på sin optagelse. 

Form og udbytte
Vi arbejder en dag med lys og den efterfølgende dag med lyd. Begge dage er sammensat af korte og letforståelige oplæg vekslende med praktiske øvelser og efterfølgende fælles gennemsyn/feedback.

Den praktiske tilgang med oplæg, øvelser og feedback, mener vi, er altafgørende for et godt udbytte og dermed en viden, du kan bruge umiddelbart efter workshoppen.

Målgruppe
Alle, der har basisviden med videooptagelse, men mangler basal viden om lys og lyd.

For at deltage kræver det
Du skal selv medbringe dit eget videokamera eller smartphone.

Workshoppen fokuserer på lyd og lys, og det forventes derfor, at du er fortrolig med indstilling og betjening af dit eget kamera inden workshoppen.

Medbring udover eget kamera det lyd/lys udstyr, du evt. allerede har indkøbt.

Underviser:                   Jon Rytter

Frist for afbud:             Den 7. november 2018

Frist for tilmelding:     Den 7. november 2018