Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Invitation til jubilæumsfest med den fagpolitiske avantgarde: FreelanceGruppen 1977-2017

Det bliver på Arbejdermuseet, det bliver om dagen, det bliver om natten, det bliver fagpolitisk, det bliver lir og det bliver vildt. For det er DJ's faglige avantgarde, der skal fejres.

Jubilæumsfest FreelanceGruppen

Illustration: Bo Sørensen

Hvornår

28. oktober 2017 14:00
29. oktober 2017 02:00

Hvor

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K

Pris

Gratis og kun for medlemmer af FreelanceGruppen

Type

Jubilæumsfest

Det bliver på Arbejdermuseet, det bliver om dagen, det bliver om natten, det bliver fagpolitisk, det bliver lir og det bliver vildt. For det er DJ's faglige avantgarde, der skal fejres.

Vi fester fra klokken to om eftermiddagen til klokken to om natten.

Program for dagen:

kl. 14.00-14.45: Ankomst og mingling

kl. 14.45-15.00: Velkomst ved Formand Sus Falch og Henrik Vesterberg

kl. 15.00-16.30: Projektsamfundet. Oplæg fra filosoffen Anders Fogh Jensen. Efterfølgende debat med Hanne Fokdal Barnekow som ordstyrer    

Filosof, Anders Fogh Jensen taler med udgangspunkt i sine bøger om 'projektsamfundet' og sit teaterstykke 'De danser alene' om livet som freelancer, om de ændrede sociale bånd, og hvordan vi kom hertil, hvor vi er i dag. Nogle kalder det atomisering og individualisering, men udviklingen åbner også for nye omgangsformer, frihedsudfoldelser og typer af fællesskaber. Se mere på www.filosoffen.dk   

kl. 16.30-16.45: Snackpause

kl. 16.45-17:00: Uddeling af Solidaritetspris samt offentliggørelse af vinderen af årets plakatkonkurrence ved konferencier Ann Mariager

kl. 17.00-18.00: Salen ryddes. Fri leg på Arbejdermuseet, herunder vores egen særudstilling (imens skiftes indretning i festsalen til cafeborde)

I loungen er der arbejdersange anført af Peter Abrahamsen-duo

kl. 18.00-19.00: Forestilling med Teaterspektrum

Faste og frie
Forholdet mellem freelancere og fastansatte har været til – ofte ophedet – diskussion i alle FreelanceGruppens 40 år. TeaterSpektrums skuespillere spiller dilemmaerne, sætter dem lidt på spidsen på humoristisk vis, og inviterer alle til at reflektere og diskutere med: hvad kan der gøres ved den kløft, der kan være mellem faste og frie?


kl. 19.00-20.00: Stående buffet inkl. 15 minutters Open Mic til gamle formænd og bestyrelsesmedlemmer ved konferencier Ann Mariager

kl. 20.00-20.30 :FreelanceGruppens sang ved konferencier Ann Mariager

kl. 20.30- 02.00: DJ Nannalicious spiller op til fest

kl. 02.00-03.00: Sidste omgang (Musikken slutter klokken 02)

Festen er også på Facebook
Vi har også oprettet jubilæumsfesten som en begivenhed på Facebook. Alle kan lave opslag, og du er velkommen til at bruge gruppen til at efterlyse soveplads, tilbyde soveplads eller udveksle andre behageligheder med dine kolleger.

Begrænset antal pladser
Der kan være 200 gæster med til festen, så skynd dig at melde dig til. Og gå ikke i panik, hvis der er hurtigt udsolgt. Vi optager fra venteliste, hver gang vi får et afbud. Desuden er der plads til mere end 100 ekstra gæster i salen efter klokken 20.30, når baren åbner efter middagen.

Tilmelding
Bemærk, at du kan melde dig til i flere kategorier, alt efter om du er til eftermiddagsprogrammet, til aftenafdelingen eller begge dele. Se godt efter, inden du sætter dine krydser, så vi får færrest mulige administrative udfordringer.

Særlige regler for rejserefusion
Til de medlemmer, der ankommer fra start, altså inden klokken 14.45, og bor uden for hovedstadsregionen, udbetaler vi rejserefusion svarende til offentlig transport DSB standardbillet 2. klasse jf. Rejseplanens priser. Dette gælder også rejser fra Bornholm. Rejser du fra udlandet, hvor Rejseplanen ikke virker, kontakt da Marianne Bækbøl på mb@freelancegruppen.dk
I højre side af tilmeldingsmodulet kan du klikke på rejserefusion og læse mere.
Her downloader du også godtgørelses-skemaet, som du udfylder og medbringer til festen. Der vil være ekstra eksemplarer ved indgangen.

OBS! Af hensyn til administrationen skal du lægge dit udfyldte skema i den dertil indrettede boks senest klokken 15 på dagen. Du får ikke refunderet dine rejseudgifter derefter, da vi ikke behandler eftersendte skemaer.

Det er gratis, men der er no show fee
Det er gratis for alle vores medlemmer og gæster at deltage i alle løjerne. For at være så økonomi-bevidste som muligt, har vi besluttet at opkræve et gebyr, fra dem der ikke møder op uden at melde afbud. Læs nærmere detaljer om no show fee i tilmeldingen.
Afbudsfristen er 21. oktober og afbud meldes til
event@journalistforbundet.dk

Opsummering
Tid: lørdag, den 28. oktober 2017 klokken 14.00
Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.

Eftermiddagsprogram begynder klokken 14.45
Middag serveres klokken 19.00
Aftenfest starter klokken 20.30

Vi glæder os til at feste med jer.