Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Indesignkursus - KRÆVER AT DU HAR DOWNLOADET INDESIGN INDEN KURSET

VENTELISTE
Indesign er grafikernes foretrukne layout-program, og så er det let at lære de mest almindelige funktioner i programmet, så du kan bruge det til dine projekter.

kim marthedal

Zigns/Morten Gubi Underviser Kim Marthedal

Hvornår

14. maj 2018 10:00-16:00

Hvor

La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Kbh. K

Pris

Gratis for medlemmer af DJ

Type

Heldagskursus

Lær layout som en professionel
Indesign fra Adobe er et særdeles omfattende program, der trods sine utallige muligheder er let at komme i gang med.

På dette kursus lærer du at bruge de mest almindelige funktioner i Indesign, så du kan lave dine egen brochurer, plakater eller bøger.

Tag styringen med tekst og billeder
Indesign giver fuld kontrol over dit design. Du styrer tekst og billeder med høj præcision og programmet giver dig alle muligheder for opsætning, som du ikke oplever i et almindeligt tekstbehandlingsprogram.

Indesign og Adobe-familien
Indesign importerer tekst fra Word og andre tekstformater og du kan med et enkelt tryk importerer billeder fra for eksempel Photoshop og Illustrator og alle andre billedformater.

Du kan også hurtigt eksportere til forskellige billedformater eller til pdf, som du kan sende til kunder eller til tryk.

Indesign giver dig mulighed for at arbejde effektivt ved at genbruge opsætninger i både design og tekst, hvilket sparer dig for tid og ærgelser.

Du lærer at:

  • importere store mængder tekst og billeder til Indesign
  • layoute dokumenter på flere sider som for eksempel en brochure
  • oprette dokumenter med skæremærker, spalter og tekstbokse
  • arbejde effektivt med paragraph styles og master-dokumenter
  • eksporterer til tryk og web

Krav
Du skal medbringe egen computer med Indesign installeret.

Du kan downloade en prøveversion her: https://www.adobe.com/dk/creativecloud/catalog/desktop.html?promoid=PTYTQ77P&mv=other.

Den virker i 7 dage.

Jeg underviser i den nyeste, engelske version af programmet, men hvis du i forvejen har en dansk version installeret, er det ikke noget problem. 

Underviser
Kim Marthedal har mange års erfaring fra marketingafdelinger på flere store, danske virksomheder og er uddannet i grafisk design, kommunikation og digital markedsføring.

Hun ejer virksomheden Zigns, og har blandt andet undervist på IBC Kolding, Grafiske Kurser og Campus Vejle, og er konsulent i Digital strategi og tekstforfatter for en række virksomheder.

Hun har skrevet bogen 'Kogebog i Digital Strategi' og været tilrettelægger på en lang række bøger.

Kurset er for medlemmer af DJ og gratis. Der er no-show-fee på kr. 400 for udeblivelse uden rettidigt afbud.

Sidste frist for afbud 7. maj.

Der er morgenkaffe og croissanter fra klokken 9.30 - kom gerne og snak med kollegerne inden kurset. FreelanceGruppen sørger for vanlig kursusforplejning i løbet af dagen.