Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Halvdagskursus: Ingen billeder uden lys.

På dette kursus vil anvendelsen af både eksisterende lys og kunstlys blive gennemgået. Kurset tager udgangspunkt i optagelse af stillbilleder, men teknikken kan uden videre føres over i videoproduktion.

Vagn Ebbe Kier

Privatfoto Vagn Ebbe Kier

Hvornår

10. februar 2017 09:30-12:30

Hvor

DJ, Kursuslokalet, Gammel Strand 50, st.

Type

Halvdagskursus


Med den korrekte anvendelse af lys skabes kontraster, dybde, former og ”aktivitet” i et billede. Lyset kan være det eksisterende lys på stedet eller det kan være baseret på kunstlys alene eller i kombination.

Det kræver tid og mange forsøg før man kan lave den helt korrekte lyssætning, uanset om man arbejder med det lys, der nu engang er i rummet eller man anvender/supplerer med kunstlys. Man når langt med de simple regler, der vil blive gennemgået på dette kursus.

Hvad er lys? Der er lys alle steder, fra lamper, bål, lygter, solen, månen, mobiltelefonen osv. Vi bliver blændet af det, det sørger for vi kan se og vi kan blive solbrune af det. I bund og grund er lyset en forudsætning for, at vi kan leve her på jorden. Og så kan det altså også anvendes kreativt når vi skal optage et billede eller en video.

Deltagelse i kurset kræver ikke nogen specielle forudsætninger, men en vis erfaring i foto- eller videooptagelse vil klart være en fordel.

Opmærksomheden henledes på, at der samme dag om eftermiddagen afholdes et kursus i chroma key optagelser (optagelse på grøn eller blå baggrund). Her spiller lyssætning en stor rolle og kurset er derfor en naturlig fortsættelse af lyssætningskurset.

Underviser: Vagn-Ebbe Kier.

Frist for afbud: Den 7. februar. Ved senere afbud opkræves et udeblivelsesgebyr på kr. 200,-.

Frist for tilmelding: Den 7. februar. Kurset er gratis for medlemmer af FreelanceGruppen. For ikke-medlemmer er prisen kr. 800,-.